Chris Hemsworth var tæt på at dø i Himalaya-bjergene.
Den 32-årige 'Thor'-skuespiller var med sin hustru, Elsa Pataky, som optog et rejseprogram i den asiatiske bjergkæde, da han nær var kommet af dage på grund af højdesyge.
Det afslører Chris Hemsworth i et nyt interview med talkshow-vært Jimmy Kimmel.
Den livsfarlige tilstand fik ham til at opføre sig irrationelt og være oversensitiv over for de mindste ting, fortæller han.
Australieren, der sidste år blev kåret til verdens mest sexede mand af magasinet People, var cirka 4000 meter over havet, da læger beordrede ham ned ad bjerget øjeblikkeligt og reddede hans liv.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.