Verdens rigeste styrtbløder milliarder

De hårde tider på finansmarkederne i år kan mærkes hos verdens ti rigeste milliardærer, hvis formuer er skrumpet med mange milliarder dollars

Elon Musk er blevet væsentligt mindre værd, men han er fortsat verdens rigeste person. Foto: JAMES GLOVER/Ritzau Scanpix
Elon Musk er blevet væsentligt mindre værd, men han er fortsat verdens rigeste person. Foto: JAMES GLOVER/Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg INTL. Kendte

Verdens rigeste milliardærer er blevet lidt mindre rige i år, og alene de tre rigeste i verden har set deres formuer falde med sammenlagt 171,9 milliarder dollars i år. Det svarer til 1211 milliarder kroner - altså mere end en billion kroner.

Det skriver Finans torsdag på baggrund af tal fra Bloombers milliardær-indeks.

Verdens absolut rigeste mand er Tesla-ejer Elon Musk, og han har set 58,5 milliarder dollars forsvinde fra sin formue ifølge de nyeste tal, som Ekstra Bladet har opgjort fredag.

Det betyder dog ikke, at han går sulten i seng. Hans formue har fortsat en anslået værdi på 212 milliarder dollars, svarende til næsten 1,5 billioner kroner.

Så meget er de ti rigeste værd

  1. Elon Musk: 212 milliarder dollars
  2. Jeff Bezoz: 131 milliarder dollars
  3. Bernard Arnault: 126 milliarder dollars
  4. Bill Gates: 117 milliarder dollars
  5. Warren Buffett: 110 milliarder dollars
  6. Gautam Adani: 104 milliarder dollars
  7. Larry Page: 101 milliarder dollars
  8. Sergey Brin: 96,5 milliarder dollars
  9. Mukesh Ambani: 90,7 milliarder dollars
  10. Steve Ballmer: 89,8 milliarder dollars

Det største fald i år ligger dog hos nummer to på listen, Amazon-stifter Jeff Bezos, hvis formue er skrumpet med 61,4 milliarder dollars siden årsskiftet.

Af verdens ti rigeste er der blot tre, hvis formuer er forøget siden nytår. Det gælder den verdenskendte investor Warren Buffett samt de to indiske forretningsmænd Gautam Adani og Mukesh Ambani.

Elon Musks køb af Twitter er sat på pause.

Mere fra Ekstra Bladet+

Lad os hermed rose de radikale

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind