Verdenskendt pige-band skifter navn efter 30 år

Det amerikanske band 'The Dixie Chicks' lytter til kritikerne

Her ses de tre piger Martie Maguire, Natalie Maines og Emily Robison, da Dixie Chicks i 2007 vandt hele fem Grammy Awards. Foto: Shutterstock.
Her ses de tre piger Martie Maguire, Natalie Maines og Emily Robison, da Dixie Chicks i 2007 vandt hele fem Grammy Awards. Foto: Shutterstock.

Det amerikanske pige-band 'The Dixie Chicks', der sammenlagt har vundet 13 Grammy Awards, har skiftet navn efter 30 år i branchen.

I 1989 stiftede de det legendariske country-band i Dallas i staten Texas. Og de tre piger har siden solgt sammenlagt 33 millioner albums.

Navneskiftet kommer angiveligt, fordi bandet på de sociale medier gennem den sidste tid i forbindelse med Black Lives Matter-demonstrationerne, har fået masser af kritik på grund af deres navn.

Ordet 'Dixie' giver nemlig ifølge mange amerikanere nogle upassende associationer til sydstaterne i USA, hvor der især blev holdt slaver på plantagerne i området.

Og i det nye navn har de tre kvindelige band-medlemmer Martie Maguire, Natalie Maines og Emily Robison simpelthen bare fjernet ordet 'Dixie'. Så fra i dag af hedder bandet kun 'The Chicks'.

Det skriver flere medier heriblandt New York Times og Variety

The Dixie Chicks er her fotograferet under en nylig koncert. Foto: Getty Images.
The Dixie Chicks er her fotograferet under en nylig koncert. Foto: Getty Images.
 

Ændringen blev tidligt i morges markeret med et navneskift på deres sociale medier, blandt andet Twitter, Facebook og Instagram.

På deres officielle hjemmeside skrev de før navneskiftet: 'Vi ønsker at møde dette øjeblik'. En sætning, der efter manges mening pegede på et kommende navneskift. Og de fik ret.

I en officiel udtalelse fra deres presse-chef forklarer The Chicks i dag også følgende:

'En dybfølt tak til bandet The Chicks fra New Zealand, for deres venlige gestus, der har givet os tilladelse til at benytte samme navn. Vi er stolte over at eksistere i denne verden side om side med disse talentfulde søstre. Chicks Rock!'

Her optræder The Dixie Chicks nøgne på forsiden af Entertainment. Foto: PR Foto.
Her optræder The Dixie Chicks nøgne på forsiden af Entertainment. Foto: PR Foto.