Først blev han dræbt. Så genopstod han.
Det er ikke småting, som den britiske skuespiller Kit Harrington har arbejdet med, da han spillede Jon Snow i HBO's mastodont-serie 'Game of Thrones'.
Nu har han ladet sig indlægge på et eksklusivt behandlingssted.
Det skriver Page Six og Reuters.
En repræsentant af den 32-årige Kit Harrington har fortalt til Reuters, at 'Game of Thrones'-stjernen har ladet sig indlægge på behandlingssted, efter af showet stoppede.
- Kit har valgt at benytte sig af pausen efter serien til at arbejde med nogle personlige problemer.
Fans raser over 'Game of Thrones'-bommert: Nu undskylder HBO
Den britiske skuespiller gik fra at være en ukendt person til være verdenskendt efter, at han landede rollen som Jon Snow.
Det er ikke helt sikkert, hvad han præcist bakser med. Ifølge Page Six har han tjekket ind på et eksklusivt behandlingssted, som koster i omegnen af 800.000 kroner om måneden. Angiveligt gjorde han det allerede inden 19. maj, hvor finalen af 'Game of Thrones' kørte over skærmen.
Pakistansk dværg forvekslet med 'Game of Thrones'-stjerne
Sidste år blev Kit Harrington gift med Rose Leslie, som spillede Ygritte i 'Game of Thrones'.