Den 47-årige Hollywood-skuespiller Gwyneth Paltrow, der også arbejder som livsstils-ekspert, har igen formået at skabe store overskrifter. Hun har nemlig medvirket til at skabe et usædvanligt duftlys i stearin, der har fået titlen 'It smells like my vagina'(det lugter som min vagina). Og det usædvanlige stearinlys er oven i købet udsolgt på rekordtid på Gwyneths Paltrows online-hjemmeside 'Goop'.
Det skriver flere medier heriblandt Fox News
Det usædvanlige vagina-lys, der er lavet af parfume-firmaet 'Heretic', startede oprindeligt som en joke. Det kan man læse i beskrivelsen af produktet på hjemmesiden.
'Dette lys blev faktisk til i forbindelse med en joke mellem parfume-skaberen Douglas Little og Gwyneth Paltrow. De to samarbejdede omkring en duft, og så sagde Gwyneth pludselig: Uhhh...det lugter som min vagina, men det har udviklet sig til en sjov, fantastisk, sexet, smuk og uventet duft.'
Det usædvanlige vagina-lys er allerede udsolgt, selv om det koster 75 dollars svarende til ca. 500 danske kroner.