Verdensstjerne til Mette F: Stop det!

Pamela Anderson blander sig i debatten om minkfarme, som hun mener, at Danmark skal sætte en stopper for

Pamela Anderson er bestemt ikke fan af minkavl, som hun gerne vil have gjort helt forbudt i Danmark. Foto: Philippe Wojazer/Ritzau Scanpix og Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Pamela Anderson er bestemt ikke fan af minkavl, som hun gerne vil have gjort helt forbudt i Danmark. Foto: Philippe Wojazer/Ritzau Scanpix og Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Minkavl har været heftigt debatteret i Danmark - og store dele af verden - i den seneste tid, efter en ny type coronavirus blev fundet på danske minkfarme. Nu blander Pamela Anderson sig i debatten.

Skuespillerinden, der især er kendt for sin rolle i tv-serien 'Baywatch', er bestemt ikke fan af avl af mink og andre pelsdyr, og hun håber derfor, at det er noget, som Danmark vil gøre helt forbudt i fremtiden.

Artiklen fortsætter under videoen ...

EU-rapport om danske mink: Risiko er lav og lig anden corona

Det skriver verdensstjernen i et åbent brev til Mette Frederiksen, der er blevet sendt til Ekstra Bladet.

'Som mange andre personer på jorden, var jeg foruroliget over at høre, at en ny, muteret type coronavirus - en der kan have 'voldsomme, negative konsekvenser for hele verden', som du rigtigt pointerede - er blevet fundet på danske minkfarme, og at denne type har smittet flere mennesker,' starter hun brevet.

'Situationen er kritisk. Som æresdirektør for PETA håber jeg, at du vil reagere ved at forbyde minkfarme i Danmark, hvilket vil beskytte befolkningens helbred og skåne utallige dyr for miserable liv og en voldelig død.'

Her kan du se brevet, som Pamela Anderson har sendt til Mette Frederiksen. Foto: PETA
Her kan du se brevet, som Pamela Anderson har sendt til Mette Frederiksen. Foto: PETA

Pamela Anderson mener, at minkpelse heller ikke var ønsket før den nuværende krise, hvor store tøjfirmaer som Prada, Gucci, Ralph Lauren, Calvin Klein og Giorgio Armani har bandlyst minkpelse, mens avl af pelsdyr allerede er blevet gjort forbudt i flere lande. Her nævner hun Østrig, Tyskland, Japan, Norge, Schweiz og Storbritannien.

'Ingen har brug for minkpelse - på nær de dyr, der bliver født med den. Nu er det tid til at handle. Please, for alles skyld, forbyd onde, farlige pelsfarme,' slutter hun brevet.

Seruminstitut sad i månedsvis på viden om virus og mink

Pamela Anderson er især kendt for sin rolle som C. J. Parker i 'Baywatch'. Foto: FremantleMedia Ltd/REX
Pamela Anderson er især kendt for sin rolle som C. J. Parker i 'Baywatch'. Foto: FremantleMedia Ltd/REX

Opbakning til minkavlerne
Det tyder dog ikke på, at den danske befolkning deler Pamela Andersons holdning.

I midten af oktober offentliggjorde TV2 en meningsmåling foretaget af Megafon. Undersøgelsen, hvor 1018 personer medvirkede, viste, at 53 procent var enten helt uenig eller delvist uenig i, at minkfarme skal forbydes i Danmark, mens 34 procent var enig eller delvist enig i, at et forbud er vejen frem.

Jesper venter stadig på Mettes mink-millioner

Artiklen fortsætter under videoen ...

Brian Weichardt: Skal Mette Frederiksen ikke engang have en næse?

Meningsmålingen kom i forlængelse af, at SF og Enhedslisten genoptog en gammel mærkesag om at forbyde minkavl, men selv om de altså har en markant støtte i Hollywood i form af Pamela Anderson, ser det altså ikke ud til at blive til noget på nuværende tidspunkt.

Beslutningen om at aflive alle danske mink har allerede fået en konsekvens, at Kopenhagen Fur har valgt at lukke virksomheden. Sagen udviklede sig desuden til en politisk skandale, der kostede Mogens Jensen (S) posten som fødevareminister.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Statsministeriets presseafdeling, der dog henviser til Fødevareministeriet. Her lyder det dog, at fødevareminister Rasmus Prehn ikke ønsker at kommentere brevet.

FAKTA: Der er fundet fem forskellige minkvarianter af corona

214 personer har fra begyndelsen af juni til midten af oktober været smittet med varianter af coronavirus, der stammer fra mink.

Det er især nordjyder, der har været ramt af disse minkvarianter. Men der er også 14 personer, der har været smittet med varianterne uden for Nordjylland.

Det oplyser Statens Serum Institut.

Her kan du læse om de forskellige minkvarianter.

* Når virus bevæger sig fra menneske til mink og fra mink til menneske, kan der ske mutationer i arvematerialet hos virus.

* Statens Serum Institut har indtil videre kortlagt fem forskellige grupper - også kaldet clustre - af muteret virus hos mink.

* Cluster 5 er den mest omtalte og tilsyneladende også den mest problematiske.

* Denne variant er konstateret på fem nordjyske minkfarme og hos 12 personer - 11 i Nordjylland og én på Sjælland.

* Den regnes for særligt problematisk, fordi den i laboratorieprøver har vist sig at være mindre følsom over for antistoffer.

* Det betyder, at personer, der har været inficeret med coronavirus og dannet antistoffer, muligvis ikke er immune over for cluster 5-varianten.

* På samme måde kan nogle af de vacciner, der i øjeblikket er under udarbejdelse, vise sig mindre effektiv mod varianten.

* Cluster 5 har nogle ændringer i det såkaldte spike-protein.

* Flere af de potentielle virusvacciner er baseret på at benytte dette spike-protein.

* Men hvis der sker ændringer i spike-proteinet på de virus, som vaccinen skal bekæmpe, så kan effekten blive nedsat.

* Indtil videre er der kun konstateret nedsat følsomhed over for antistoffer hos cluster 5.

* Man ved, at cluster 1-varianten ikke har nedsat følsomhed over for antistoffer.

* De øvrige varianter - cluster 2, 3 og 4 - er ved at blive undersøgt.

Kilde: Statens Serum Institut.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Se Ekstra Bladets politiske kommentator Joachim B. Olsens analyser af minkskandalen

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Så hvad laver vi i Guinea?