Den britiske sanger Jessie J, 32, og den amerikanske danser og koreograf Max Pham Nguyen er blevet kærester.
Det fortæller Jessie J sine 9,5 millioner følgere i et Instagram-opslag, efter det britiske medie Daily Mail tidligere på ugen bragte billeder af de to sammen.
'Max og jeg syntes, I fortjente nogle bedre billeder. Så slipper I også for at gemme jer i biler og bag buske', skriver hun.
Jessie J, som har det borgerlige navn Jessica Ellen Cornish, gør det også med et glimt i øjet klart, at hun ikke er helt tilfreds med de billeder, mediet har brugt.
'Jeg ligner jo en gammel mand, der ejer en båd, faktisk ligner jeg Lord Farquards (en karakter i animationsfilmen Shrek, red.) far, hvis gamle frisure er ved at gro ud', skriver hun.
Verdensstjerne indlagt juleaften
Jessie J har været single siden april 2020, hvor hun og skuespilleren Channing Tatum, 40, gik hvert til sit.
Forinden havde de to et on-off forhold til hinanden i over et år.
Channing Tatums kæreste: Halvnøgen i underbukser
Jessie J slog igennem på verdens hitlister i 2010 med sangen 'Do It Like a Dude' og har siden udgivet sange som 'Price Tag' og 'Bang Bang'