Verdensstjernen kan endelig slappe af: Min krop er mit våben

- Det var hårdt for mig. Jeg var anderledes end Venus. Hun var tynd, høje og smuk, jeg var stærk og muskuløs, siger tennisstjernen

Serena Williams som forsidemodel.
Serena Williams som forsidemodel.
Følg Internationale kendte

Det er ikke bare på tennisbanen, at Serena Williams fighter. I årevis har hun kæmpet med at holde af sin egen krop. Især i forhold til sin storesøster, tenniskollegaen og - konkurrenten - Venus Williams, har det været svært.

- Det var hårdt for mig. Jeg var anderledes end Venus. Hun var tynd, høj og smuk, jeg var stærk og muskuløs - og smuk. Men du ved, det var anderledes, siger Serena Williams i et interview med det nummer af magasinet Harper's Bazaar, der netop er udkommet.

Her har den 36-årige 23 dobbelte Grand Slam-vinder også lagt krop til en række flotte billeder. Og det har hun blandt andet gjort, fordi hun nu har ændret sit syn på sin krop markant.

- Sådan er jeg, og det er mit våben og maskine, siger hun.

Serena håber altid, at søster Venus vinder. Bare ikke når de spiller mod hinanden. Foto: AP
Serena håber altid, at søster Venus vinder. Bare ikke når de spiller mod hinanden. Foto: AP

Serena Williams, der sidste år blev mor til sit første barn, Alexis Olympia, har tidligere offentligt givet udtryk for, at hun drømte om kunne krybe i en størrelse 36, men den tanke har hun for længst droppet. Og den ændrede tankegang skal bruges positivt.

- Jeg kan vise Olympia, at jeg kæmpede, men at jeg nu er glad for at være den jeg er og ser ud, som jeg gør, siger hun.

Serena Williams og hendes mand Alexis Ohanian var med, da prins Harry og Meghan blev gift. Foto: AP
Serena Williams og hendes mand Alexis Ohanian var med, da prins Harry og Meghan blev gift. Foto: AP

I modsætning til mange andre kvinder, elskede Serena Williams at være gravid.

- Hvis jeg ikke spillede tennis, ville jeg være gravid lige nu - undskyld men jeg er en af den slags kvinder. Jeg har været skadet så mange gange, og min krop er vant til at tilpasse sig, siger hun til Bazaar.

Serena Williams tilbage på tennisbanen i ny stil. Foto: All Over Press
Serena Williams tilbage på tennisbanen i ny stil. Foto: All Over Press

Mandag var Serena Williams tilbage på tennisbanen i den første turneringen efter fødslen af sin datter. Hendes comeback blev i helt ny stil. Williams stillede op i en sort heldragt, som ikke tidligere er set ved French Open.

Mor-comeback i fantomdragt: Sådan har du aldrig set Serena før
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?