Vild forvandling: Nu gør han det igen

Christian Bale har igen kastet sig ud i noget af en forvandling til fordel for en rolle i en film

Christian Bales hårpragt har måttet lade livet. Foto: Ritzau Scanpix
Christian Bales hårpragt har måttet lade livet. Foto: Ritzau Scanpix

Skuespilleren Christian Bale er kendt for gang på gang at have ændret drastisk på sit udseende i forbindelse med en filmrolle.

Nu har den 47-årige stjerne gjort det igen.

Denne gang har han ladet hår og skæg klippe, så han ser stort set uigenkendelig ud.

Det viser flere billeder, som er blevet delt vidt og bredt på sociale medier. Billederne er fra Australien, hvor Bale i øjeblikket er i færd med at indspille til den kommende Marvel-film 'Thor: Love and Thunder', hvor han skal spille rollen som Gorr the God Butcher.

Christian Bale er blevet fotograferet i Australien, hvor han i øjeblikket er på filmoptagelser. Foto: Media-Mode/SplashNews.com/Ritzau Scanpix
Christian Bale er blevet fotograferet i Australien, hvor han i øjeblikket er på filmoptagelser. Foto: Media-Mode/SplashNews.com/Ritzau Scanpix

Tidligere har Christian Bale taget mere ekstreme metoder i brug for at ændre udseende til en rolle.

Da han i 2004 skulle spille rollen som Trevor Reznik i filmen 'The Machinist', tabte han sig forinden 28,5 kilo. Til magasinet Men's Journal har han fortalt om den noget kontroversielle metode.

- Jeg fandt på den absolut geniale metode, hvor jeg bare røg cigaretter og drak whisky for at tabe mig. Men da jeg prøvede det igen i mine 40'ere, virkede det ikke helt så godt længere. Jeg vågnede op med hjertebanken og havde det overhovedet ikke godt, sagde han i interviewet.

Christian Bale var villig til at lade vægten falde til omkring 45 kilo for rollen, men det nægtede producerne. De satte grænsen ved 54 kilo, fordi det ellers ville være farligt.

Flere skuespillere er villige til at gå til ekstremer for deres roller, når det angår deres udseende. Det gælder alt fra tatoveringer, til vægttab og at få trukket tænder ud (+).

Det er ikke første gang, Bale er gået til de kropslige ekstremer for en film. Se mere her: