Vilde fans ved Depp-retssag

Nogle Johnny Depp-elskere har aflyst bryllupsdagen og tømt pengepunge for at støtte den verdenskendte skuespiler, der kæmper mod sin ekskone, Amber Heard, i retten

Depp har stor opbakning fra kvinderne. Foto: Jim Lo Scalzo/Reuters/Ritzau Scanpix
Depp har stor opbakning fra kvinderne. Foto: Jim Lo Scalzo/Reuters/Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg Internationale kendte

Hvad gør man ikke for dem, man elsker?

Det skal man spørge de mange kvinder, der bogstaveligt talt har gjort alt for at drage til Virginia, hvor de vil vise deres støtte til den verdensberømte skuespiller Johnny Depp, om.

I disse dage kæmper 'Pirates of the Caribbean'-stjernen i retten mod sin ekskone, Amber Heard, og massevis af kvinder står i kø til at komme ind i retssalen.

Det amerikanske ugeblad People har talt med flere af disse kvinder, der skal overvære retssagen. En af dem er 59-årige Ivan De Boer fra Los Angeles.

- Jeg har taget alt det ferie, jeg kunne få i år, så jeg kunne være her for Johnny. Jeg er på samme alder som Johnny. Jeg er single, så jeg gør, hvad jeg vil, fortæller hun til mediet.

Da journalisten People spørger De Boer, om hun fortryder at have brugt så meget ferie, slår hun fast:

- Jeg ville fortryde det mere, hvis jeg ikke var her.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Johnny Depp gav sin unge teenagerdatter stoffer, og det førte til et kæmpe skænderi med hans daværende kone Amber Heard. Det fortalte Heard i vidneskranken torsdag. Hende og Depp var meget uenige om, hvordan Depps datter Lily-Rose skulle opdrages.

Johnny er vigtigere
Derudover fortæller De Boer, at hun siden retssagens første dag 11. april har brugt godt og vel 212.000 kroner for at kunne overvære alle retsdage. 

Mediet har også talt med 40-årige Aneela Metha, der har aflyst sin 10-års bryllupsdag for at sikre sig en plads i køen.

Hun havde endda spurgt sin mand, om han var interesseret i at gøre hende selskab.

- Fandeme nej, lød ordene fra manden.

Aneela Metha fortæller, at køen til retssalen starter om natten. Derfor er hun ude i god tid.

Johnny Depp og Amber Heard fandt sammen i 2011 og blev gift i 2015, men forholdet sluttede bare året efter.

Sidenhen har de begge beskyldt hinanden for vold, og derudover har de sagsøgt hinanden.

Johnny Depp sagsøger sin ekskone på grund af en klumme om vold i hjemmet, som hun skrev i Washington Post i 2018.

Her kræver Depp en kompensation på 353 millioner kroner.

Amber Heard er i fuld gang med sine egne vidneforklaringer i den vilde retssag mellem hende og eksmanden, Johnny Depp. Depp forklarede tidligere på vidneskranken, at det var en episode, hvor Heard kastede en glasflaske efter ham, der var skyld i skaden på hans finger - Amber Heards fortælling er dog helt en anden

Mere fra Ekstra Bladet+

Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+