Der gik ikke lang tid, efter at Kourtney Kardashians eksmand, Scott Disick, viste sin nye kæreste frem på de sociale medier, til realitystjernen selv valgte at gøre det samme.
I et nyt opslag på Instagram viser Kourtney Kardashian et billede af hende og musikeren Travis Barker fra Blink 182, der holder i hånd.
Til billeder har hun ikke skrevet en tekst, men lige under sender Travis Barker et hjerte mod den 41-årige.
Han delte ligeledes opslaget på sin Instagram-story.
Veninden Kadijah, der også er kendt fra 'Keeping up with the Kardashians', skriver 'når venner bliver til kærester', til billedet.
Flere venner skriver også, at det er dejligt, at parret nu officielt bekræfter deres forhold.
Fans af Kourtney Kardashian havde ellers håbet, at hun var ved at finde sammen med eksen Scott Disick, som hun har tre børn med.
Det lader dog absolut ikke til at være tilfældet, eftersom Scott netop har bekræftet sit forhold til den 19-årige model Amelia Hamlin.
Den 45-årige Travis Barker har også børn fra tidligere med sin ekskone Shanna Moakler.
De to gik fra hinanden i 2008.