Winehouse-værdier på auktion

I sit korte liv nåede Amy Winehouse at blive et ikon. Nu sættes flere af hendes værdier på auktion

Det er ti år siden, Amy Winehouse døde. Nu kommer flere af hendes genstande på auktion. Foto: Dylan Martinez, Ritzau Scanpix
Det er ti år siden, Amy Winehouse døde. Nu kommer flere af hendes genstande på auktion. Foto: Dylan Martinez, Ritzau Scanpix

Lige så succesfuld den britiske soul-sangerinde var på hitlisterne, lige så hårdt var hendes personlige liv.

Store mængder stoffer og alkohol var årsag til en glidebane, der gjorde en trist ende på populære Amy Winehouses korte liv.

27 år blev hun, men hendes musik er langt fra glemt.

Nu kan fans af den britiske sangerinde få en mulighed for at byde på nogle af de genstande, der var i hendes besiddelse.

Sælges på auktion
Lørdag og søndag er der således mulighed for at deltage i en auktion, hvor kjoler, smykker og sko, som den fem-dobbelte Grammy-vinder bar, vil blive sat til salg.

Det er Julien's Auctions, der arrangerer auktionen.

I pressemeddelelsen skrives det, at man blandt andet kan byde på den kjole, hun bar under sin sidste koncert. Dertil er det muligt at få fat i flere genstande, som Winehouse bar til adskillige prisuddelinger og koncerter.

Winehouse under en koncert på Glastonbury Festival i 2008. Foto: Luke MacGregor, Ritzau Scanpix
Winehouse under en koncert på Glastonbury Festival i 2008. Foto: Luke MacGregor, Ritzau Scanpix

Går til godt formål
Flere af pengene, som tjenes ind på handlerne, vil gå til 'The Amy Winehouse Foundation' - en organisation hendes forældre står bag.

Ifølge auktionshusets hjemmeside kæmper organisationen for at hjælpe børn og unge, der har svært ved at styre deres følelser.

Amy Winehouse døde 23. juni 2011. Hun debuterede med albummet 'Frank' i 2003. I 2006 udgav hun sin største udgivelse 'Back to Black', der blandt andet indeholdt singlerne 'Rehab' og 'You Know I'm No Good'.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers