X Factors største konkurrenter: Dem skal de kæmpe mod

Danmarks Radio ruller de store kanoner ud fredag aften, når 10. sæson af X Factor skydes igang. TV2 tager kampen op mod den store kæmpe - selvom de siger de ikke kan vinde

Hans Pilgaard sender nyt program samme tid som 'X Factor' har præmiere på 10. sæson. Foto: Henrik Ohsten
Hans Pilgaard sender nyt program samme tid som 'X Factor' har præmiere på 10. sæson. Foto: Henrik Ohsten

Remee, Blachmann og Mette Lindberg er tilbage.

10. sæson af det populære underholdningsprogram X Factor starter fredag aften kl. 20.00. Og selvom DR1 har beslaglagt seerne i mange fredage i træk i en årrække, sætter TV2 altså kampen ind mod DR1.

I aften når X Factor premierer kl. 20.00, sender TV2 et splinternyt program af 'Hvem vil være millionær?', men her stopper det ikke. For de næste mange fredage tager TV2 altså kampen op, og sender selv live hver eneste fredag. Det fortæller TV2's planchef Mette Rysø Johan.

- I januar byder TV 2 fredag klokken 20.00 på det direkte underholdningsprogram ’Fuld plade’ som et fredags-alternativ, hvor familien kan samles i godt og hyggeligt selskab om at spille bingo om mange flotte præmier. Vi ser ’Fuld plade’ som et hyggeligt og inkluderende alternativ til ’X Factor’, skriver hun til Ekstra Bladet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Mikkel Kryger skal slå Remee af pinden. Foto: Mads Nissen
Mikkel Kryger skal slå Remee af pinden. Foto: Mads Nissen

'Fuld Plade' oplevede ellers noget af en shitstorm, da seerne oplevede store problemer med pladerne, da programmet gik live første gang i December. De sender første gang live i 2017 den 1. januar kl. 19.50.

Hos TV 2 oplyser, at de siden december har arbejdet intenst på løsning af de tekniske problemer. Ifølge TV 2-redaktør Dorte Borregaard tages en ny teknisk løsning i brug, som skal sikre bedre oplevelser for de mange seere og brugere, under de kommende udgaver af ’Fuld plade’.

Seere raser over TV 2: Total fiasko og skod ud over alle grænser

 

TV2 har de sidste mange år vekslet mellem at sende genudsendelser og førstegangsudsendelser på 'X Factor-fredage'. TV2 oplyser selv, at de anser DR1 programmer som 'X Factor' og 'Den store bagedyst' som vindere overfor de konkurrerende kanaler.

Hos TV3 sender man fredag aften storfilmen 'Robin Hood' med Russell Crowe i hovedrollen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra TV3, om de også tager kampen op om seerne de kommende fredage.