'Luksusfælden': Baby på vej og snart hjemløse

Kamilla på 29 år og hendes kæreste, 30-årige Jarl, står snart uden tag over hovedet, men det bekymrer ikke de kommende forældre

Jarl og Kamilla har bedt 'Luksusfældens' eksperter om hjælp til at overskue deres økonomi. Foto: TV3
Jarl og Kamilla har bedt 'Luksusfældens' eksperter om hjælp til at overskue deres økonomi. Foto: TV3

Kamilla er arbejdsledig og gravid. Om seks måneder kan hun kalde sig mor til tre, men hun kan muligvis også kalde sig hjemløs.

Kamilla og kæresten Jarls lejekontrakt ophører, og de har ikke kunnet finde en bolig, som passer til deres krav om plads, da hun har to børn fra et tidligere forhold, som parret mener skal have deres egne værelser.

Én ting er, at parret har en baby på vej og snart er boligløse. Noget andet er, at de slet ikke har overblik over deres økonomi. Kamilla fortæller 'Luksusfælden's to eksperter, Jan Swyrtz og Kenneth Hansen, at hun slet ikke forstår sig på økonomi.

- Jeg hiver fat i min far, og beder ham om at hjælpe mig med at forstå det, forklarer hun.

Jarl og Kamilla har bedt 'Luksusfældens' eksperter om hjælp til at overskue deres økonomi. Foto: TV3
Jarl og Kamilla har bedt 'Luksusfældens' eksperter om hjælp til at overskue deres økonomi. Foto: TV3

Det er ikke kun hjælp til at forstå økonomi, som Kamillas far hjælper hende med. Han har tidligere kautioneret for et huslån, hun tog sammen med sin ekskæreste. Kamilla ved bare ikke, hvor mange penge hun skylder sin far, eller hvor mange penge hun i det hele taget skylder væk til de forskellige instanser.

Berømt sangerinde igen ramt af kræft

Derfor kommer det som noget af et chok for Kamilla, da eksperten afslører, at hun skylder langt mere end de 490.000 kroner, som hun regnede med.

Kamilla har så lidt styr på sin økonomi og hvordan den fungerer, at programmets ekspert Jan Swyrtz bliver noget forarget.

Berømt sangerinde igen ramt af kræft

'Luksusfælden' kan ses i aften klokken 20.00 på TV3.

Jarl og Kamilla har ikke ønsket at udtale sig til Ekstra Bladet, om hvordan det er gået dem efterfølgende.