- Vi skal gå efter dem som skider i samfundets akvarium

Mange kender Knud Brix som journalist fra TV 2 og Radio24syv, men han blev for alvor mediedarling på DR's 'Genstart'. Han har før forholdt sig kritisk overfor mediernes 'blodrus', men fastholder at Ekstra Bladet skal stå for bidsk magtkritik.

- Vi skal gå efter dem som skider i samfundets akvarium

Fra mediedarling til øretævernes redaktørstol - er Knud Brix klar til skiftet? Se med her

At omtrent 80.000 mennesker dagligt lytter til DR's nyhedspodcast 'Genstart' med Knud Brix som indfølende vært siger lidt om, hvordan Knud Brix overraskende nok vender ryggen til sit liv som mediedarling for at sætte sig i øretævernes redaktørstol.

Den 41-årige journalist går nærmest fra kærlighed til had, hvilket passer Kristoffer Eriksens afløser ganske glimrende. 

- Altså, jeg synes egentlig, at den der position, hvor man er elsket, ikke er specielt rar. Jeg kan godt lide storm og modvind, så selvfølgelig er det Ekstra Bladet.

- Du kan faktisk godt lide at blive lagt for had?

- Had, altså ... kritik! Det, synes jeg, er fint. Det synes jeg også, Ekstra Bladet skal stå for. Altså, magtkritik, ligesom folk også gerne må kritisere Ekstra Bladet.

- I din meget populære podcast 'Genstart' har du før talt om og været kritisk over for den journalistiske 'blodrus' sammen med TV 2's politiske redaktør Anders Langballe. Har du tænkt over, at du kommer tilbage i det game igen?

- Ja, selvfølgelig har jeg tænkt over det. Jeg tror ikke, at blodrus er godt for noget som helst journalistik. Det, synes jeg, heller ikke er det, Ekstra Bladet står for. Ekstra Bladet står for at være magtkritisk og bide til, ligesom du selv forsøger at gøre efter bedste fattige evne, René. Selvfølgelig skal vi gå efter dem, som skider i samfundets akvarium. Om det så er bureaukrater, politikere eller hvem, det nu er.

Se hele René Fredensborg interview med Knud Brix i videoen herover.