Slangen i videoen ovenfor havde netop sat tænderne i sit bytte, da dens planer blev totalt forpurret.
Den lange sorte slange har fundet nogle kaninunger, som den netop er ved at spise, da kaninungens mor opdager, hvad der var sket med hendes børn.
På videoen kan man se, hvordan kaninen kommer susende ind i billedet, hvorefter den går totalt amok på slangen. Kaninens mission er næppe til at tage fejl af - den vil have hævn. En af ungerne slipper hurtigt væk fra slangen, mens den anden unge ikke står til at redde.
Slangen forsøger ihærdigt at undvige den hidsige kaninmor, men hun suser i høj fart efter den, selv om den forsøger at krybe væk.
Videoen blev lagt på YouTube for fem dage siden, og den er nu blevet set næsten to millioner gange.
På videoen kan man høre, hvordan nogle børn overværer kampen - de hepper tydeligvis på kaninen.
Se den utrolige video i klippet ovenfor.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.