Stjerneinstruktør bag ny HBO Nordic-storserie: Et opgør med kvindehad, sexisme og patriarkalske strukturer – Ekstra Bladet
Annoncørbetalt indhold Hvad er Annoncørbetalt indhold?

Stjerneinstruktør bag ny HBO Nordic-storserie: Et opgør med kvindehad, sexisme og patriarkalske strukturer

 

Der skal gøres op med nogle ødelæggende strukturer i samfundet. Det mener Peter Grönlund, der er instruktøren bag HBO Nordics nye serie, Beartown, som du i næste uge kan se i en eksklusiv forpremiere her på ekstrabladet.dk

Når du tirsdag den 13. oktober finder vej til ekstrabladet.dk, vil du kunne se det første afsnit af en helt ny nordisk serie: Beartown.

Serien af baseret på Fredrik Backmans bestseller, Bjørneby, der som serie er blevet instrueret af Peter Grönlund. En opgave, den prisvindende svenske instruktør gik helhjertet ind i.

Photo Niklas Maupoix
Photo Niklas Maupoix
 

Afspejler samfundsstrukturer der kræver ændring
I serien tager Peter Grönlund machokultur og vinder-samfundet under ’kærlig’ behandling. I Beartown afhænger byens succes nemlig af det lokale ishockeyhold, og skader man holdet, skader man byen.

Noget, der ifølge Peter Grönlund langt fra er optimalt i et lille lokalsamfund som den nordsvenske by Beartown. Det fortæller instruktøren selv til Ekstra Bladet.

- I Beartown ser man, hvor svært og skrøbeligt det er at skille sig ud fra ’flokken’ i et samfund, hvor alle er afhængige af en lille gruppe af vindere, der skal bære en hel by på deres skuldre. Og det er en struktur, der ikke fungerer.

Især ikke, når ishockeyholdets største stjerne begår en forfærdelig forbrydelse, som tilfældet er i Beartown. For skal man sætte holdets – og dermed byens – succes på spil for én persons skyld?

Det dilemma sætter fokus på et større problem i det moderne samfund, hvis du spørger Peter Grönlund:

- I dag hylder samfundet frihed og ’det fælles bedste’ på bekostning af fællesskabet. I stedet skulle man bruge fællesskabet til at skabe rum for det enkelte menneske. 

Photo Niklas Maupoix
Photo Niklas Maupoix

Når mænd udnytter deres status
Den største stjerne på ishockeyholdet hedder Kevin Erdahl, og han mener, han med sin status kan tage hvad han vil. Inklusive kvinder.

Hvis det lyder som noget, du har hørt om før, er det ikke uden grund. Det puster nemlig til en debat, der er højaktuel i Danmark.

I øjeblikket er der igen kommet fokus på, hvordan mænd med magt har udnyttet kvinder. I Beartown ser man et eksempel på netop det, og samtidig hvor store konsekvenser det har. Ikke bare for offeret, men også hvordan det kan påvirke et helt samfund.

- Beartown viser et patriarkalsk macho-system, hvor vinderen tager det hele. De strukturer viser symptomerne på kvindehad og sexisme, som selvfølgelig er tæt forbundet med #MeToo-bølgen, fortæller Peter Grönlund.

Konsekvenserne ved macho-kulturen er i hans optik til at få øje på. Der skal gøres noget ved mænd og drenges opfattelse af kvinder og af magt. Det håber han, Beartown kan bidrage til.

- Historien kan måske kaste lidt lys på den måde, drenge bliver opdraget på. I et større perspektiv kan den måske udfordre vores syn på de ødelæggende og patriarkalske strukturer, der ødelægger verden.

Photo Niklas Maupoix
Photo Niklas Maupoix

Ikke kun macho-kultur
Der er derfor nok at tage fat på i samfundet ifølge Beartowns instruktør. Han prøver da også at sætte fokus på flere problemer med serien.

Machokultur og dynamikkerne i et lille lokalsamfund ikke det eneste, serien viser de store udfordringer ved.

I byen ser man et klasseopdelt samfund, hvor byens professionelle hockeyspillere kun har et arbejde på den lokale fabrik at falde tilbage på. 

Der er langt fra det laveste til det højeste niveau i samfundet, og Peter Grönlund håber, at seerne kan se flere perspektiver.

-  Man kan forhåbentligt både identificere sig med byens borgere og samtidig blive vred over det klassesamfund, de lever under. Alene spørgsmålet viser, hvad problemet er - og det er netop det, vi vil have seerne til at overveje og diskutere.

Photo Niklas Maupoix
Photo Niklas Maupoix
 

Skuespillere der ikke er - ja - skuespillere
I Beartown er Kevin Erdahl ishockeyspiller og seriens skurk. Skuespilleren bag hedder I virkeligheden Oliver Dufåker, og han er egentlig slet ikke skuespiller – eller skurk. Men han er faktisk ishockeyspiller, og han er ikke den eneste af seriens ishockeyspillere, der i virkeligheden dyrker den kolde kontaktsport fremfor skuespil.

Det er ikke første gang, Peter Grönlund bruger det, han kalder ’ikke-skuespillere’, og han gør det af flere grunde:

- Jeg elsker at blande erfarne skuespillere med nogle, der ikke har træning som skuespiller. De gavner hinanden, og når det fungerer, får man de bedste præstationer, siger instruktøren og fortsætter:

- ’Ikke-skuespillerne’ kommer med erfaring fra det virkelige liv og deres ekspertise inden for emnet, mens de uddannede skuespillere kommer med deres erfaring. Det giver som regel en kreativ atmosfære, hvor de enkelte scener og præstationerne virkelig kommer til live.

Kulturen i ishockey er helt særlig, og derfor var det en nem beslutning at gøre ishockeyspillere til skuespillere.

- Jeg syntes, det var vigtigt at bruge lokale ishockeyspillere for at få en ægte beskrivelse af miljøet i sporten. De kom med rigtig meget viden og indsigt i, hvad ishockeykulturen handler om.

 

Se det første afsnit på ekstrabladet.dk
At scenerne og præstationerne kommer til live, kan du selv opleve her på Ekstra Bladet, når vi i samarbejde med HBO Nordic helt eksklusivt viser det første afsnit af Beartown den 13. oktober.

Stjerneinstruktør bag ny HBO Nordic-storserie: Et opgør med kvindehad, sexisme og patriarkalske strukturer

De efterfølgende uger kan du se de sidste fire afsnit på HBO Nordic, og seriens instruktør håber, seerne lærer noget af at se Beartown.

- Jeg vil gerne tage seerne gennem en kraftfuld og følelsesmæssig rejse, som kan skabe noget refleksion og debat - afslutter Peter Grönlund.

Timevis af fantastiske serier

Udover Beartown byder HBO Nordic på hundredvis af andre store serier

Du kan blandt andet se den ikoniske Game of Thrones, den anmelderroste Chernobyl og storserien Vikings, der har flere danskere på rollelisten.

Du får de første 14 dages HBO Nordic helt gratis, og derefter koster det kr. 99 om måneden.

Så kan du både se de kommende afsnit af Beartown og de mange andre medrivende serier på HBO Nordic.

© 2020 HBO Nordic AB. All rights reserved