Smag de kostbare og berømte vine fra GAJA

I forbindelse med Vini d'Italia som afholdes d. 19 og 20 April i København vil det være muligt, at deltage i en eksklusiv masterclass og smage vinene fra Angelo GAJA.

Angelo GAJA regnes for én af verdens største personligheder indenfor vinbranchen. Han råder i dag over 97 ha. i Piemonte og 76 ha. i Toscana. Vinmarkerne er naturligvis essentielle, men helt afgørende er dog GAJA’s kompromisløse kamp for at producere det ypperligste, og han går gerne sine helt egne veje. Bl.a. tog han som helt ung (24 år) det drastiske skridt at reducere udbyttet fra 75/80 hl. pr. ha. til ca. 35 hl. pr. ha. Det havde ingen før ham haft mod til.

GAJA er måske den mest berømte vin personlighed i Italien og hans vine kostbare og ikke mindst højt ratede over hele verden. Det er derfor svært og kostbart at få mulighed for at smage hans vine. Nu er det derimod muligt at smage Angelo GAJA’s spændende vine i forbindelse med Vin d’Italia i København.

Der vil blive mulighed for at smage følgende vine:

Rossj-Bass Chardonnay 2011

Promis 2010, Bolgheri

Magari 2009, Bolgheri

Brunello di Montalcino Rennina 2007

Sito Moresco 2010, Piemonte

Dagromis 2007, Piemonte

Barbaresco 2008, Piemonte (Parker 93)

Sperss 2008, Piemonte (Parker 96+)

Masterclassen med Angelo GAJA’s vine vil foregå d. 20 April kl. 19.30-20.30 og koster kun 399 kr, hvilket er et kup for at smage disse 8 kostbare vine. Der vil kun være ganske få pladser til rådighed så først til mølle. Billetter kan købes her.

Læs også her: Mød en af Barolos ypperste vinmagere i København

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere