Mød en af Amaronevinens største stjerner i København

I forbindelse med VinidItalia som afholdes19. og 20. april i København, vil det være muligt at deltage i en eksklusiv masterclass med Tommaso Bussola.

Tomasso har sammen med Dal Forno og Quintarelli været kongerne af Amarone gennem de seneste 20 år. Tommaso begyndte i 1977 med at arbejde i sin onkel Guiseppes marker og vidste med det samme, at han havde talent. I 1983 lavede han de første vine i sit eget navn, og selvom han nu tilhører toppen indenfor amarone og recioto, så er det først og fremmest i marken og i kælderen, at Tommaso bruger sine kræfter. I marken er pesticider og herbicider bandlyst, der plukkes i hånden og den efterfølgende appasimento varer ofte omkring fire måneder for amaronerne og syv måneder for reciotoerne. I kælderen er man lige så kompromisløs som i marken. Der bruges barriques, men kun til de vine som Tommaso mener har godt af det, og denne dogmefrihed er symptomatisk for vinificeringen, der indeholder både traditionalistiske og modernistiske metoder. Stilen er frugtdrevet, uhyre kraftfuld og meget intens. Og det er sjældent at Amaronevinene er under 16,5%!



Nu er det muligt at møde Tomasso og hans søn samt smage de spændende vine, når de gæster København i forbindelse med VinidItalia.

Der vil blive mulighed for at smage følgende vine:

Valpolicella ripasso ca`del laito

Valpolicella TB superiore

Amarone classico

L`errante IGT

Amarone TB

Amarone Vigneto Alto

Recioto classico



Masterclassen med Tommaso Busola vil foregå 19. april kl. 19.30-21.00 og koster kun 399 kr. Der vil kun være ganske få pladser til rådighed, så først til mølle. Billetter kan købes her.

Læs mere om VinidItalia her.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere