Smag eksklusiv champagne

I forbindelse med de franske vindage, er det nu muligt at komme med på en eksklusiv smagning af 8 champagner

Champagne kræver vist ikke den store introduktion, da det uden sidestykke er den fineste vin med bobler der findes. Champagne produceres udelukkende i Champagne-distriktet øst for Paris. På denne masterclass vil vi komme omkring i distriktet og smage en række eminente champagner.

Blandt andet en Brut Nature (uden dosage) fra Fleury Pere & Fils og den samme som Brut - med lav dosage.

En Brut Nature - uden dosage og uden SO2 - på 100% Pinot Noir fra 2009 fra samme biodynamiske pionér producent.

En biodynamisk Grand Cru (Avize) Blanc de Blancs af høj kvalitet fra De Sousa & Fils

En biodynamisk Grand Cru (Avize) Blanc de Blancs fra naboen Selosse.

En konventionel (exceptionel) Brut fra Krug - Grande Cuvée

Desuden smager vi Champagnes første certificerede biodynamiske De Luxe Cuvée produceret af Benoit Marguet på druer fra David Leclapart, Vincent Laval og Benoit Lahaye.

Endvidere en overraskelse som serveres blindt.

Alt i alt 8 Champagner.



Smagningen vil blive gennemført af Jørgen Christian Krüff fra L’Esprit du Vin.

Smagningen foregår i forbindelse med De franske vindage fredag 28. februar kl. 20.00-21.30.

Prisen er kun 395 kr. Der er et yderst begrænset antal pladser og adgang kræver endvidere man har billet til de franske vindage.

Køb billet og læs mere her.

Læs om franske vindage her.