Alsace var i næsten i 50 år en del af Tyskland indtil 1. Verdenskrig, hvor Frankrig generobrede det nordøstlige hjørne. Men selv i dag bærer sproget, bynavnene og gastronomien præg af den tyske indflydelse.
Alsace-vine er primært kendt for sine hvidvine dog undtaget enkelte vine lavet på Pinot Noir. Vinene må laves på Sylvaner, Pinot Blanc, Riesling, Muscat, Pinot Gris, Gewurztraminer, Pinot Noir samt på de mere ukendte druer Auxerrois Blanc, Klevner d’Heiligenstein og Chasselas. De første syv druesorter går gerne under fællesbetegnelsen ”de syv søstre”.
Generelt får man meget for pengene i Alsace, men man skal være varsom på hvilke vine man vælger, da der er stor forskel på smagen af de forskellige druer. Nogen giver knastørre vine medens andre giver meget aromatiske og søde vine.
I forbindelse med Franske vindage i Pressen d. 28 februar og 1 marts er det muligt, at deltage i et seminar og lære om Alsace. Det vil være Anne Juel Christensen, uddannet ønolog fra universitetet i Montpellier, konsulent på Dansk Vincenter og stor Alsacevinkender. Med udgangspunkt i tre af de fire ædle druesorter fra Alsace (Riesling, Pinot Gris, Gewurztraminer) vil Anne kort fortælle om området og de tre druesorters karakteristika. For at illustrere, hvad vinene har at byde på, smages der 2 vine af hver druesort, bl.a. med betegnelsen ”Grand Cru". Der er kun 30 pladser, så det er med at være hurtig med sin tilmelding. Billet kan bestilles her.
Tema : Introduktion til tre druesorter fra Alsace: AOC Riesling, AOC Pinot Gris, AOC Gewurztraminer
Dato : lørdag den 1. marts 2014
Tidspunkt : 16.30 – 17.30
Sted : Politikens Foredragssal, Vestergade 28, 1471 København k (indgang fra Vestergade ved siden af boghandleren i porten)
Pris : Gratis for deltagere med billet til smagningen i Pressen men tilmelding nødvendig. Kun 30 pladser.
Bestil billet her.