Kom til Whisky & Rom Festival

Igen i år afholder vi en stor Whisky og Rom Festival i København til september, med mulighed for at smage en række af de allerbedste rom og whiskyer

I september åbnes dørene igen for en Whisky og Rom Festival i hjertet af København. Her kan man møde en række af Danmarks dygtigste importører af kvalitets whisky og rom. De vil skænke af deres gode dråber og der vil være mange gratis smagsprøver. Mere eksklusive smagsprøver kan købes til yderst fordelagtige priser.

Pressen i Politikens hus, danner rammen om to stemningsfyldte dage med masser af smagsprøver og gode historier. I Pressen er der højt til loftet, plads til begejstring, og så ligger det centralt på Rådhuspladsen, med god mulighed for offentlig transport.

Festivalen i København arrangeres af Whisky.dk og Ekstra Bladet Vin. Det anbefales, at købe billet til 'Whisky og Rom Festival 2015' i forsalg, da nogle af sessionerne forventes udsolgt. Sidste år var festivalen udsolgt en måned før den løb af stabelen.

11 udstillere har indtil videre meldt deres ankomst og listen opdateres løbende. Følgende kan man blandt andet møde:

Interbrands Wines & Spirits, 1423.dk , SMWS, H.J. Hansen, Just drinks, Sprit & Co, Hans Just, Edrington, Whisky.dk, Mac Y, Bruichladdich, Juuls, Altia, Whisky2U, Pernod Richard og flere følger

De vil skænke prøver af blandt andet:

Talisker, Highland Park, Bowmore, Bunnahabhain, Isle of Jura, Glenlivet, Balvenie og de danske destillerier. På romsiden kan man blandt andet glæde sig til Ron Zacapa, Diplomatico, Ron Centenario, Angostura og mange flere.

 

Hvad?: Whisky og Rom Festival 2015 - du kan smage mere end 150 rom og whiskyer

Hvor?: I Pressen under JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen 37, 1785 København V.

Hvornår?: Fredag 11. september fra kl. 13.00-16.00 og igen fra kl. 17.00-20.00 (Udsolgt). Lørdag 12. september fra kl. 13.00-16.00 (Udsolgt) og igen fra kl. 17.00-20.00. Meget få billetter.

Også mulighed for studierabat fredag kl. 13-16.

Hvor meget? Priser fra 220 kr. Billetprisen inkluderer entré til smagningen, et smageglas (værdi 50 kr.) samt Whisky & Rom Magasinet med Speyside tema (værdi 70 kr.)

Du kan købe billet her.

Der er kun plads til et begrænset antal gæster på hver session, så køb din billet allerede nu og vær sikker på at kunne deltage.

 

1 af 2 
2 af 2 
23 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere