Masterclass: Rueda

Bliv inspireret og smag en række af de bedste hvidvine fra Spanien

I det nordlige Spanien finder man en række af de absolut bedste hvidvine i Spanien. Et af områder er Rueda. De fleste marker er centreret rundt om byen Rueda. Et forholdsvis fladt plateau i 600 til 780 meter højde og med Duero-floden løbende igennem. Jorden er løs lerjord med en del sten, som gør den luftig og veldrænet. Jorden har en karakteristisk brun farve og er rig på kalcium og magnesium. Endvidere er der et højt kalkindhold. En jordbund, som er velegnet til grønne druer.

Det er lange, varme somre, men også kolde vintre præger området. Den store forskel i temperaturerne mellem nat og dag giver lang modning og dermed kompleksitet i druerne. Nedbøren får man primært i foråret og lidt i det sene efterår, omkring 600 mm. falder der årligt. Mest nedbør falder der omkring byen Segovia. Klimaet er rimelig stabilt, og der er ikke stor forskel på årgangene. Enkelte år stikker dog ud – såsom 2008 og 2010, som er blandt de bedste i de seneste årtier.

Den lokale drue verdejo dominerer, men senest er man også begyndt at satse en del på sauvignon blanc, der bruges i blandinger, samt viura, som især bruges i de billigere vine. Vinene er generelt meget sprøde med en høj syre, og typisk findes smagen af grønne æbler, melon, græs og mineralitet.

Thomas Rydberg, forfatter til bogen Spansk Vin vil gennemføre smagningen og der skal smages på 7-8 vine fra området.

 Der er kun få pladser, så det er med at være hurtig med sin tilmelding. Vær opmærksom på at billetprisen inkluderer adgang til Den Spanske Vinfestival.

Læs mere om den store spansk vinfestival i september her

Tema : Rueda Masterclass

Dato : Lørdag d. 16. september kl. 16.30-17.30

Sted: Salen, Vestergade 28, 1471 København k (indgang fra Vestergade ved siden af boghandleren i porten)

Pris : 250 kr. som samtidig giver adgang til Den Spanske vinfestival lørdag enten fra kl. 14.00-16.30 eller kl. 17.30-20.00.

Køb din billet her.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i vintest
Mest læste i vin
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen