Smag på over 200 vine på Spansk Vinfestival

Mød mere end 20 importører og smag vine fra hele Spanien. I år stor garnacha stand

Spanien er uden tvivl et af de vinlande i verdenen, hvor den største udvikling sker. Nu er der mulighed for at møde en række af de mest interessante importører herhjemme af spansk vin og smage deres spanske vine. Vine som kommer lige fra det nordlige Galicien og til det sydlige Andalusien. Fra de kendte områder Rioja, Ribera del Duero til de mindre kendte Toro og Campo de Borja. Det sker på Spansk Vinfestival 2015, der afholdes 25. og 26. september i Pressen, det gamle trykkerilokale under JP/Politikens hus i hjertet af København.

Her får du en unik mulighed for at smage på over 200 vine fra Spanien og prøve alt fra det nyeste og vildeste til det mest traditionsrige indenfor vinkunsten i Europa.

Vi gentager sidste års store succes med cava-bar, hvor der er mulighed for at smage sig frem til de bedste bobler. Endvidere vil der i år være en stor stand med vine på garnacha druen.

Det er 7. år i træk, at Ekstra Bladet og AltomSpanskVin.dk i samarbejde med den Spanske Ambassades handelsafdeling afholder en festival for spansk vin og gastronomi i Pressen.

Mange danske vinentusiaster har fået øje på de berømte vine fra producenterne i Ribera del Duero og Rioja. Færre har erfaret at disse kun udgør fortroppen af hvad, der bliver produceret af topvine fra spanske vintroldmænd i de mange nye og spændende vinområder.

Du får et komplet smageprogram ved ankomsten samt et flot smageglas fra Luigi Bormioli, som du må tage med hjem. Der er godt brød til at nulstille smagsløgene, samt mulighed for at købe lækre spanske anretninger.

Det anbefales at købe billet til 'Spansk Vinfestival 2015' i forsalg, da flere af sessionerne forventes udsolgt. Du kan købe din billet her .

En hel række udstillere har indtil videre meldt deres ankomst og listen opdateres løbende. Du kan blandt andet møde følgende:

ICEX Madrid, DO Cava, Sherry Lounge, GOBI Vin, Laudrup Vin, Theis Vine,  d-wine, DO Alicate, DO Rueda, Bio-Vin, Compagniet, TheWineCompany, AK Vine, Grapeland, Thuesen Jensen, Garnacha, Hans Just, Vinoble, H.J. Hansen/Vinspecialisten, L’Esprit du Vin, Protos, Domblasco, Pago Los Balancines, Agro de Bazan S.A.  og Wineandbarrels.com

 

Hvad?: Spansk Vinfestival 2015 - du kan smage mere end 200 vine

Hvor?: I Pressen under JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen 37, 1785 København V.

Hvornår?: Fredag 25. september fra kl. 14-16.30 og igen fra kl. 17.30-20 (UDSOLGT). Lørdag 26. september fra kl. 14-16.30 (UDSOLGT) og igen fra kl. 17.30-20 (meget få billetter).

 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i vintest
Mest læste i vin
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen