Nu får du muligheden for at smage noget af det ypperste, spansk vin kan præstere.
Det sker i forbindelse med den spanske vinfestival, der foregår i Pressen i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København fredag den 23. og lørdag den 24. september.
I løbet af messen afholdes en master class om Spaniens dyreste og mest berømte vin, Vega Sicilia, fra Bodegas Vega Sicilia. På denne masterclass, der afvikles fredag den 23. september fra klokken 20-21.30, vil det være muligt at smage 8 vine fra Bodegas Vega Sicilia.
Vinene laves i Ribera del Duero i det nordlige Spanien langs Duero-floden og opnår altid topkarakterer fra internationalt ansete vinkritikere som eksempelvis Robert Parker og Jose Penin.
Vinmagerne på Vega Sicilia er meget strikse med udvælgelsen af druematerialet og går ikke på kompromis med kvaliteten. I nogle år er det således ikke muligt at producere topvinene 'Unico' eller 'Valbuena'. Det er vine, som de færreste har haft mulighed for at smage, men på denne masterclass vil både Valbuena, Unico og Reserva Especial komme på bordet.
De følgende vine vil blive skænket under master class'en.
1. Pintia 2011 fra Toro
2. Alion 2012 fra Ribera del Duero
3. Vega Sicilia Valbuena 2008 fra Ribera del Duero
4. Vega Sicilia Valbuena 2010 fra Ribera del Duero
5. Vega Sicilia Valbuena 2011 fra Ribera del Duero
6. Vega Sicilia Unico 2004 fra Ribera del Duero
7. Vega Sicilia Unico 2008 fra Ribera del Duero
8. Vega Sicilia Reserva Especial
Smagningen vil blive gennemført af Thomas Rydberg, forfatter til bogen Spansk Vin, som vil fortælle om huset og vinene. Der vil være plads til 40 deltagere.
Du kan købe billet til denne eksklusive masterclass her. Meget få billetter.
Kom til stor spansk vinfestival 23+24 september - læs mere her.
Hvad? - Masterclass Vega Sicilia.
Hvor? - JP/Politikens Hus, Foredragssalen,Vestergade 28-30, 1785 Kbh. V (Rundt om hjørnet fra Pressen hvor selve vinfestivalen afholdes)
Hvornår? - Fredag den 23. september fra klokken 20.00-21.30.
Pris: 695 kr. som også dækker billet til den spanske festival
Du kan købe billet til denne eksklusive masterclass her. UDSOLGT