Sonoma's solrige safter

Sonoma er det autentiske bekendtskab i Californien. Vinene er på den ene side solrige men samtidig med struktur og elegance

Godt en times kørsel nord for San Francisco møder man Sonoma. Nabo til Napa Valley, men tættere på kysten og derfor med et noget køligere klima. Man kan allerede, når man ankommer fornemme, at alt er mere afslappet her end hos naboen Napa. Naturen er mere rå, der er ikke nær så poleret og folk er generelt mere afslappede. Her kan man sagtens komme uanmeldt og smage et par vine uden at betale. Det er stort set utænkelig i Napa. Sonoma er også et betydeligt større område og mere varieret og for virkelig at forstå området skal man nok helt tilbage til starten af det 19 århundrede.

Sonoma County var nemlig det første område i Californien hvor der blev dyrket vin. Det skete tilbage i 1812 og godt 20 år senere blev disse vinstokke spredt over hele Californien, så den generelle vindyrkning i Californien har mere end 150 år bag sig.

Det var dog først op i 1980'erne af den bredere kreds fik øje på vinene fra Sonoma. Det skete samtidig med, at man begyndte at interessere sig for de mange gamle vinstokke og især de ældre zinfandel stokke. Og det var især vinene fra Ridge Winery såsom Geyserville og Lytton Springs åbnede folks øjne for området.

Men Zinfandel er langt fra den eneste druesort. Mere end 50 druesorter dyrkes i Sonoma og det skyldes i følge de lokale, at man finder stort set alle slags jordbunde i Sonoma, både vulkansk, sand, jord og ler. Zachary Long fra Kunde fortalte, at de alene hos Kunde Winery bruger 17 sorter og det skyldes den store forskel på markerne, dels med op til 300 meters højde forskel, et alsidigt klima og den forskellige jordbund.

I dag består Sonoma i dag 13 af AVA og mere end 500 vinhuse. Ikke mindre end 24.000 hektar med vin hvor chardonnay dominerer sammen med cabernet sauvignon. De mest kendte områder er Alexander Valley, Dry Creek Valley, Russian River Valley og Sonoma Valley. Hvor Russian River Valley især er kendt deres chardonnay vine, som får et køligt udtryk grundet de kølige briser fra Stillehavet er Dry Creek zinfandels højborg. Alexander er cabernet sauvignon, mens Sonoma Valley som den største AVA har lidt af hvert.

Generelt er det mit indtryk at vinene fra Sonoma er lidt mere kølige i udtrykket end i Napa. Det ser man tydeligst i chardonnay vinene som er mere elegante og mere syrlige. Det gør dem da også mere sammenligningsvenlige til bourgogne vinene og det var da også Chateau Montelena Chardonnay fra Sonoma som i 1976 i vandt den kendte Paris smagning. Men også pinot noir vinene fra Russian River samt Los Carneros som deles med Napa, er ganske flotte. Typisk oversøiske i stilen, meget frugtdrevne med en lidt sødlige tone, men vigtigst velstrukturerede. Cabernet Sauvignon vinene er koncentrerede, mineralske og frugtige. Men de har samtidig en stram syre og struktur som gør dem blandt de bedste i verden.

 

Læs også: Den krydrede immigrant

 

Blandt de bedste vine jeg smagte i Sonoma var:

 

Chardonnay

Paul Hobbs Chardonnay Russian River 2012. Set hos Philipsonwine.dk til 350 kr.

Moden koncentreret frugt og toast i duften. Lang fyldig smag, mere fad men flot balanceret. Flot syre. 91 point

 

Patz & Hall Dutton Ranch Russian River Chardonnay 2012. Set hos Bergmann vin, pris ukendt. 91 point

 

Schug Chardonnay Sonoma 2012. Set hos KB Vin, pris ukendt. 90 point.

 

Kendall Jackson Chardonnay Grand Reserve 2012. Set hos Amka til 250 kr.

Vanilje og toast i duften. Meget mørk i farven. Tropisk frugt, fersken, vanilje. Klassisk californisk chardonnay med meget fad. 90 point.

 

Pinot Noir

Paul Hobbs Pinot Noir Hyde Vineyard 2012. Set hos Philipsonwine.dk til 550 kr.

Flotte skovbær i næsen. Mere burgundisk i stilen. Flot lang stringent afslutning. Balanceret og forholdsvis klar nu.  93

Patz & Hall Sonoma Coast Pinot Noir 2012. Set hos Bergmann Vin. 92 point.

Schug Sonoma Heritage reserve 2010. Set hos KB Vin. pris ukendt. 92 point.

 

 

Cabernet Sauvignon

Paul Hobbs Cabernet Sauvignon Napa 2011. Set hos Philipsonwine.dk til 600 kr.

Sort og koncentreret med sorte bær i næsen. Flot balance med masser af solbær.  Typisk californisk i stilen. Flot balance. Medium syre. 92 point.

Paul Hobbs Cabernet Sauvignon Beckstoffer Dr. Crane Vineyard, St. Helena 2010. Set hos Philipsonwine.dk til 2000 kr.

Yderst delikat, koncentreret, stadig noget fad men vil givet integreres med tiden. Flot balanceret.  Mineraler og urter dominerer. En ægte meditationsvin. 95 point.

Laurel Glen Cabernet Sauvignon 2005. Føres af guldvin.dk, pris ukendt. 92 point.

 

Ridge Monte Bello 2011. Set hos Bergman til 1730 kr. (magnum)

88% Cabernet Sauvignon, 8% Merlot og 4% Cabernet Franc. Godt nok fra en mark uden for Sonoma. Sort og koncentreret vin. Solbær ekstrakt og yderst kompleks. Yderst flot - på den ene side powerful og samtidig elegant. 94 point.

 

Blend

Benzinger Tribute 2011. Ingen importør i Danmark pt. 91 point.

 

Zinfandel

Ridge Geyserville 2012. Set hos Bergman til 240 kr.

Koncentreret med mørke bær, masser af krydderier og et let animalsk udtryk. Saftig med en del tannin. Kan sagtens gemmes seks-otte år. 90 point.

 

Californien i tal
- Antal vinhuse: 4100

- Beplantet vinareal: 231.000 ha
- Total produktion: 2.763 mio. liter vin
- Eksport til Danmark: 8.3 mio. liter (2012)
- Position i Danmark (markedsandel): 8 (4,8 %)
- Fordeling rødvin/hvidvin: 60%/40 %

Klima og årgange
- De fleste forbinder Californien med masser af sol og varme, men der er stor forskel på bl.a. temperaturer og nedbør - især pga. Stillehavet og bjergene.
- I de seneste år er det dog især 2013, 2012, 2010 og 2007, som er fremragende år.

 

Områderne
Californiens vinproduktion kommer fra seks hovedområder:

- Napa er det mest kendte, det ligger nord for San Francisco og er en turistmagnet. Området er igen underopdelt i AVA’er hvor især Oakville, Rutherfod, Stags Leap og Los Carneros bør fremhæves.

- Sonoma er noget vestligere. Dets bedst kendte underområder er Russian River og Alexander Valley.

- Mendocino County er noget varmere. det er mindre fashionabelt og eksklusivt end Napa og Sonoma.

- Central Valley er det største med næsten 60% af al vinproduktion. Det er primært de billigere vine, som kommer herfra.

- Santa Barbara ligger ikke langt fra Los Angeles. Området er køligere end Napa, især pga. beliggenheden tæt på Stillehavets kølige briser.

- Paso Robles midt i Californien ligger lidt inde i landet og er et meget varmt område kendt for især kraftigere, varme rødvine, særlig på Zinfandel-druen.

 

Druerne
Zinfandel er den bedst kendte, lokale drue. Vinene er typisk kraftige, frugtige, ikke så koncentrerede og ofte meget alkoholtunge.

Ellers er det de internationale druer som Chardonnay, Cabernet Sauvignon, Syrah og Merlot, der dominerer. Det er således de klassiske, internationale og sikre druer, der anvendes. Men en række af de nyere druer fra andre kontinenter dukker op - så hold øje med Viognier-, Albarino- og Sangiovese-vine fra Californien. I alt 110 forskellige druer dyrkes der i Californien.
 
0 kommentarer
Vis kommentarer

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.