Det er den amerikanske atomfysiker Greg Lambrecht, som er opfinder af systemet som gør det muligt ved hjælp af en nål belagt med teflon, at bryde gennem plastic og kork, således at man kan suge den mængde vin op man ønsker fra en uåbnet flaske vin. Komprimeret argon, en gasart bliver tilført vinen, således at vinen ikke ilter i flasken. Det skaber et pres i flasken, hvorefter man hælder vin ud i en tynd stråle gennem nålen. Nålen er så tynd, at der ingen luft kan komme ind og gassen gør, at iltning af vinen i flasken ikke sker. Igennem ti år har Greg Lambracht udviklet, afprøvet og finpudset det nye system, der har fået navnet Coravin Wine Access System. Et system lavet af rustfrit stål og aluminium.
På markedet findes der allerede adskillige lignende systemer, hvor tomrummet i en flaske, der er taget et par glas af, bliver fyldt med kvælstof. Uden ilt i flasken kan vinen så holde en hel del længere end, hvis man bare sætter proppen i igen. Men Greg Lambrecht satte sig for at udvikle et system, hvor vinen i en halvtom flaske kunne holde i rigtig mange år.
Fordelen ved denne metode er, at man kan nyde bare et enkelt glas i ny og næ af forskellige vine fra vinkælderen. Og så igen vende tilbage til de enkelte vine efter adskillige år.
Jeg satte mig for at teste systemet og forsøge med tre forskellige vine. Dels en moden Bordeaux cru classé, en moden tempranillo og en ung Barolo. Jeg tappede et glas af de tre vine i starten af oktober sidste år med følgende noter:
Giscours 2000, Margaux
Mørke bær, masser af saft og kraft i den endnu. Stadig en del tannin men begynder at blive moden. Yderst flot og vel-balanceret. Ingen tegn af oxyderede toner, svampe eller andet.
Flor de Pingus 2004, Ribera del Duero
Masser af mørke bær, meget koncentreret men ingen oxyderede toner. En frugt drevet vin, yderst kompleks med en lang frugtig eftersmag.
Pio Cesare Barolo 2010, Piemonte
Kirsebær, læder, lakrids, tjære, mineraler og meget tørre tanniner. Høj syre og den typiske stil fra Pio Cesare.
Selve aftapningen er nem, når man lige har lært maskinen at kende. Jeg havde en tilbøjelighed til, at bruge for meget gas i starten så den første patron blev stort set brugt på 5-6 glas. Men nu hvor jeg er blevet mere vant til apparatet svarer en patron mere til 12-15 glas.
Efter en måned blev et nyt glas af de tre flasker. Og resultatet var uden nogen form for ændringer i nogen af vinene.
Primo december blev endnu et glas tappet og alle vine fremstod helt klar og uden ændringer. Dog var baroloen en anelse mere åben og ikke nær så tannisk som i starten. Men om dette er grundet almindelig modning eller pga. af argon gassen skal være usagt. Men hælder personligt mest til at vinen så småt er begyndt at smide lidt af de hårde tanniner.
Priomo januar. Ingen ændringer. Alle vinene stod som nye.
Primo marts. Stort set ingen ændringer, på trods af at flaskerne nu kun er halvfulde. Dog begynder både Bordeauxen og den modne Pingus, at vise oxiderede tegn. Ikke noget stort, nærmest som havde de været åben nogle timer.
Primo maj. Alle vinene er stadig drikbare på trods af at flaskerne nu er mindre end halvt fuldt. Den modne Bordeaux og modne Pingus har dog ændret sig noget på de 8 måneder. Men Baroloen stort set ikke har ændret sig overhovedet.
Jeg vil forsætte forsøget de næste mange måneder og dele resultatet her. Men konklusionen indtil videre må være, at Coravin virker og at jeg nu gennem 8 mdr. har kunne nyde tre glimrende vine.
Coravin koster omkring 1800 kr og man kan finde den flere steder i udenlandske web-butikker. Derudover skal man bruge argon-patroner som koster ca. 60 kr. stykket. Og med én patron kan man så tappe ca. 12-15 glas vin.
Det er ikke den store brede forbrugerskare som produktet henvender sig til men især personer som går meget op i vine samt restauranter. Især sidstnævnte burde kunne se et potentiale i at udvide deres glas kort betragteligt ved at investere i sådan et apparat.
Fortsættelse følger om to måneder....
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.