Sjælen af Bourgogne

Interview med Jasper Morris

Jasper Morris. (Foto: Vinbladet)
Jasper Morris. (Foto: Vinbladet)

Det er ikke nogen hemmelighed, at de fleste vinjournalister i den anglosaksiske verden har et sideben, der skaffer brød på bordet. Foran mig sidder en af dem, en stor, flot, rødmosset mand, en bourgogneflaske i magnumformat, der med sit vid og sin entusiasme, nærmest sender duften, sjælen af Bourgogne ud i rummet.

”Hvad er du bedst kendt som, vinimportør eller journalist”, spørger jeg. Han svarer: ”Jeg er mest kendt som Jasper Morris, jeg har været i området så længe, at folk ser på mig som den person, jeg er”.

Jasper Morris er en er af verdens største bourgognekendere, der netop har udsendt til store værk om den måske mest komplicerede vinregion i verden (se anmeldelsen her forenden).

Men hvorfor havnede Jasper Morris i vinverdenen?

Jasper Morris: ”Jeg studerede historie i Oxford, men fornemmede at jeg aldrig ville kunne gøre karriere indenfor universitetsverdenen. Næsten alle i min familie er akademikere -sagførere. Man havde på det tidspunkt, som i dag, altid forskellige konkurrencer med Cambridge, og en af dem var Victoria Vine vinsmagning.

Jeg kom med på holdet, og vi tabte blindsmagningen meget knebent, men jeg var den bedste på Oxford-teamet. Jeg kom samtidig i kontakt med en lille restaurant og begyndte, i en meget lille skala, at importere vin. Jeg rejste i 1981 rundt i alle vindistrikterne i Frankrig, og det sidste distrikt, jeg besøgte, var Bourgogne, som jeg forelskede mig i.

Hvad der specielt fascinerede mig i Bourgogne var vinbøndernes passion for deres produkt, de tænkte først på kvaliteten og først derefter på, om de kunne sælge produktet.

Så jeg fandt et område, der havde et stort potentiale for at kunne lave god vin kombineret med nogle mennesker, der forsøgte at gøre det. Vores lille importfirma i England blev snart kendt for sine Bourgognevine, og det var ikke mindst, fordi vi startede samtidigt med, at mange producenter begyndte at domæneaftappe deres egen vin. Al Bourgognevin til England kom på dette tidspunkt fra de store négociantfirmaer. Firmaet voksede, og i 2003 blev det for stort for mig, der jo ikke havde nogen forretningsmæssig uddannelse.

Samtidig ville jeg gerne leve mere i Frankrig, og jeg besluttede derfor at sælge firmaet. Berry Bros. & Rudd. slog til, men de ville samtidig have min ekspertise og kontakt til domænerne og til alle de restauranter i England, som vi hovedsagelig havde solgt vores vin til.

Det vigtige for dem var selvfølgelig også alle de ”allokationer”, som vi havde, blandt andet Domaine Lafon, der var den første producent, som jeg kom i kontakt med.

Jeg skrev en lille bog om de hvide vine fra Bourgogne i 1988 og en anden om vinene fra Loire i 1990. Jeg har desuden sk revet artikler for Decanter og andre engelske vinmagasiner og har på det sidste skrevet meget for ”World of Fine Wine”. Jeg har også skrevet hele Bourgogneafsnittet i The Oxford Companion to Wine (Oxford Vin Leksikon).

Hvad jeg ikke kan, som den kommercielle person jeg er, er at skrive om individuelle vine og give dem points.”

Hvad er den største forandring, der er sket i Bourgogne?

Jasper Morris: ”Den største forandring i Bourgogne var, da domænerne selv begyndte at aftappe deres vin. I vinmarkerne har skridtet fra kunstgødning til naturlig gødning og endnu længere for nogle, til økologisk og også biodynamisk landbrug, været meget vigtigt. Det biodynamiske brug i Bourgogne har været meget interessant, fordi flere af de domæner, der er gået helt i front, havde mere at tabe end at vinde.

Vi taler her om Leflaive, Lafon, Leroy, der allerede solgte deres vine til meget høje priser. De behøvede ikke at gøre det ud fra et marketingmæssigt synspunkt, de gjorde det af egen overbevisning. Det er et meget klassisk område med vindyrkning i 2.000 år, så der er i øvrigt ikke sket nogen dramatiske ændringer.

Men i kælderen har man en langt større forståelse for, hvad man laver. Den unge generation har gået i vinskole og laver nu ikke de samme fejl, år efter år, der før kunne være den helt særlige karakter for et domæne.

Man er også blevet langt mere åbne overfor hinanden, folk besøger nu hinandens kældre, smager og diskuterer. Det giver en helt anden basisforståelse for et område. Den nye teknik bliver brugt og sommetider også misbrugt. Farven er blevet dybere, dels på grund af klimaændringerne, men der har også været en ”Parker-effekt” i Bourgogne.

For lang kold maceration (skindkontakt inden gæring), specielt de, der køler druerne ned i en længere periode, bryder jeg mig ikke om. Derimod har man altid haft en form for naturlig kold maceration i Bourgogne, hvor druerne i et koldt efterår kom ind ved 12 grader og derefter langsomt blev varmet op under gæringen.

Det havde og har også den effekt, at vinbonden kan koncentrere sig om de næste druer, der kommer ind, inden gæringen for alvor starter nogle dage senere. En dyb farve i en Bourgognevin er ikke en indikation af, at det er en stor vin. Tænk på en producent som Armand Rousseau og andre topdomæner - stadig lyse i farven og samtidig meget koncentrerede.

Mange tænker, at lidt er godt, og meget er endnu bedre. Men alt i alt har den røde Bourgognevin aldrig været bedre, gennem 1990erne er der sket en konstant forbedring. I dag finder du en god kvalitet alle steder, det er ikke som for 15 år siden, hvor du ofte gik rundt og rystede på hovedet.”

Tegn et abonnement på Vinbladet og netop nu får alle nye abonnenter Vinbladets "Guide til Châteauneuf-du-Pape" med som velkomstgave (værdi: 179,- kr.) KLIK HER

0 kommentarer
Vis kommentarer