Cocktails til vinterkulden

Vinteren har ramt Danmark og i den forbindelse er her en række varme cocktails som passer til en frostkold dag

Vinteren er over os, og det er tid til at fyre op under den indre varme. De bedste cocktailbarer på den nordlige halvkugle har for længst set kulden i øjnene og udviklet skønne varme drinks, der giver de kolde måneder deres helt egen charme. Vi har modtaget en række opskrifter udviklet af barchef på MASH, Nikolaj Brøndsted. Se foto af de forskellige cocktails i fotofeltet.



Tea Four Three

”En ”pejs & sweater”-cocktail med krydret varme fra ingefær-te og fyldige sødmefulde noter af vanilje og nødder med et strejf af appelsin.”

2 cl. Licor 43

1,5 cl. Frangelico hasselnøddelikør eller anden god nøddebaseret likør

0,5 cl. Grand Marnier

Et par skiver frisk, hakket ingefær

8-12 cl te (en ikke for stor tekop)

Garner evt. med stjerneanis, ingefær eller appelsinskal



Kom hakket ingefær og din favorit-te i en tekande, hæld friskkogt vand på og lad trække. (Earl Grey eller jule-te virker fint. Kan også laves med grøn te).

Hæld likørerne i en ikke for stor, forvarmet kop og skænk teen oven i. Skal man lave nogle stykker, kan det anbefales at blande likørerne i en lille karaffel på forhånd. Garner med en hel stjerneanis og server straks.

 

Toddy 43

”En sødmefuld, frugtig, sæsonbetonet vintervarmer med fyldige vaniljenoter og en base af god vellagret rom.”

3 cl. Licor 43

2 cl. Kraftig, fyldig, mørk rom.

12-15 cl. varm ufiltreret æblejuice

Eventuelt 1 stænk angostura bitter

Garnér med appelsinspiral og lakridsrod



Forvarm et toddyglas (eller et andet glas, som kan tåle varme). Opvarm juicen til 85-90 grader. Hæld Licor 43 og rom i det varme glas og top op med den varme juice. Garner med en appelsinspiral og lakridsrod og server straks.

Forslag: Syrlighed og fylde af ufiltreret æblejuice varierer en del alt efter æbletype og producent. Eksperimentér evt. med forskellige udgaver og find din egen favorit.



MASH Kentucky Coffee

”Den cremede, fløjlsbløde MASH-udgave af en Irish Coffee.

2,5 cl. Buffalo Trace eller en anden god, kraftig bourbon.

2,5 cl. Patron XO Kaffelikør eller anden god, kaffelikør

12-15 cl varm friskbrygget kaffe

Garnér med kaffebønner eller revet chokolade.



Flødeskum til 2-3 cocktails:

10 cl. piskefløde

3 cl. Licor 43



Bland fløde og Licor 43 sammen i en skål og pisk, til tyktflydende konsistens er nået. Det må ikke blive for stift.

Forvarm et toddyglas (eller et andet glas, som kan tåle varme). Bourbon og kaffelikør hældes i det varme glas. Top op med varm, friskbrygget kaffe, Kom en lang ske i glasset og hæld forsigtigt den letpiskede likørfløde på toppen. Garner med en kaffebønne eller revet chokolade. Server straks og UDEN sugerør, da cocktailen bør drikkes gennem den letpiskede fløde.

Kom til stor Italiensk Vinfestival 6 + 7 April

Kom til Franske Vindage 23 + 24 Februar

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i vintest
Mest læste i vin
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen