Fokus på Galicien

I det nordøstlige Spanien finder man en række af Spaniens bedste hvidvine

Foto: Thomas Rydberg
Foto: Thomas Rydberg

Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Galicien kan med rette kaldes Det Grønne Spanien. Landskabet markerer sig med bjerge og skove – en frodig og grøn natur, der står i skarp kontrast til de brune, afsvedne sletter i resten af Spanien. Den store forskel bunder i klimaet, for her er køligt og vådt sammenlignet med resten af landet, og det betyder, at vinene også er meget anderledes. Det er primært hvidvinene, der dominerer, selv om der i de senere år er dukket flere og flere rødvine op. De mest anerkendte er sprøde, enkle vine, typisk på albariño eller godello, men der dyrkes flere lokale druer, og på den røde side er mencía begyndt at gøre sit indtog for alvor. Galicien inddeles i provinserne La Coruña, Lugo, Ourense og Pontevedra, alle med hovedbyer af samme navn. Regionshovedstaden er Santiago de Compostela i La Coruña. Allerede siden 1800-tallet har der været bestræbelser i gang for at opnå øget selvstændighed, og resultatet blev da også, at man i 1981 fik selvstyre i Galicien. Galicisk eller galego er et iberoromansk sprog, der tales af ca. 80 procent i regionen. Tosprogethed er udbredt, men især den yngre del af befolkningen i byerne foretrækker spansk. Vinmæssigt er det mest kendte område Rías Baixas helt mod vest langs grænsen til Portugal og op langs Atlanterhavskysten. Dette er albariñoland, og druen udgør langt den størstedelen af vinene herfra. Mod øst kommer områderne som perler på en snor: Ribeiro, det billedskønne Ribeira Sacra, det nyere område Monterrei og endelig Valdeorras, som markerer grænsen til Castilla y León, hvor den hvide godello konkurrerer med den røde mencía om at være den bedste.

Rias Baixas

Vi er i det vestligste Spanien med Atlanterhavet på den ene side og grænsen til Portugal mod syd. I Rías Baixas fremstilles hovedsagelig hvidvin – især på den lokale drue albariño, der udgør 95 procent af produktionen. Det forholdsvis kølige atlanterhavsklima med en stor nedbørsmængde gør, at de hvide vine trives godt og i stil kan minde om de tyske. Man mener da også, at albariño er bragt hertil i middelalderen af tyske munke, da de vandrede langs pilgrimsruten. Andre mener, at druen stammer fra Portugal, hvor den benyttes i vinho verde og hedder alvarinho.

Rías Baixas består af fem mindre zoner: Det største er Val do Salnés med hovedbyen Cambados – en historisk fiskerby ved kysten og vel nok hovedvinbyen i hele Rías Baixas. Mod syd langs grænsen til Portugal ligger O Rosal. Her ligger vinmarkerne typisk på terrasser ned til Miñofloden. I O Rosal benytter man – ud over albariño – også loureira blanca og treixadura. Står der O Rural på etiketten, består vinen typisk af 80 procent albariño og resten fordelt på de andre druer. Condado de Tea strækker sig mod øst ind til området Ribeiro. Disse tre områder er de oprindelige områder. Yderligere to zoner kom til i 1996 og 2000: Først Soutomaior lige syd for byen Pontevedra, dernæst Ribeira do Ulla, som ligger nord for Pontevedra i provinsen La Coruña.

Rías Baixas har haft stor succes, siden det blev DO i 1988. Især har nyt udstyr i vinhusene, specielt ståltanke og temperaturstyring, betydet et voldsomt løft i kvaliteten. Vinene kommer fra en række mindre huse, som her hedder adegas, det galiciske ord for bodegas. Der er endvidere den regel, at DO-vine fra Rías Baixas ikke må sælges i bulk. Der er mange små landmænd, som hver især har ganske små marker med vin, oftest i deres baghave. De har så aftaler med de lokale bodegaer om at levere druerne. Da der er meget fugtigt i Rías Baixas, benytter de fleste pergolasystemet, så druerne på den ene side beskyttes af solen og på den anden side får luft og kølighed under pergolaen, der ofte er i to meters højde. Det har den fordel, at mange af landmændene kan dyrke grøntsager eller have høns gående under vinplanterne. Største udfordring er råd, og derfor er det svært at dyrke druer her uden at skulle sprøjte. Der laves typisk tre vintyper. Dels en vin, der fermenteres på ståltanke og flaskes stort set med det samme. Dels vine, som lagres kort på egetræsfade, inden de flaskes, og dels de mest spændende vine, som efter fermenteringen lagrer på gærresterne i op til seks måneder og derefter yderligere op til 30 måneder på ståltanke, inden de frigives. Især sidstnævnte vine kan gemmes i mange år, og med tiden udvikler de en spændende, olieret tekstur med nødder i smagen. Der laves en ganske lille smule rødvin i området på lokale druer. Ofte bliver disse vine meget tynde og mangler struktur.

10 gode Rias baixas vine

Pazo Senorans 2016 92

Pazo Rubians Garcia 2015 94

Maior de Mendoza Sobre Lias 2016 93

Palacios de Fefinans III ano 2013 94

Senons de Rubios 2016 91

Terres Gauda o Rosal 2016 90

Fillaboa 2016 90

Paco & Lola 2016 91

Granbazan Etiquette Amber 2016 90

Faustino Ulecia  2016 90

Kom til stor Italiensk Vinfestival 6 + 7 April

Kom til Franske Vindage 23 + 24 Februar

Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen