Her er de 10 dyreste rom

En rom til over en kvart million topper listen over verdens dyreste rom

1. 1940s bottle of J. Wray & Nephew
1. 1940s bottle of J. Wray & Nephew

Artiklen er lavet i samarbejde med Whisky & Rom magasinet - læs mere her

Rom er blevet utrolig populær og rom-elskere er også begyndt at se dybt i pungen når de gyldne dråber skal købes. Her er en række af de dyreste rom i verden. Alle de forskellige rom kan også ses i fotofeltet ved at bladre.

 

10. Pyrat Cask 1623: 2.100 kr.

Blend af 9 forskellige rom hvor flere havde lagret i op til 40 år. Flasken er lavet af håndblæst glas og solgt i en æske af kastanje træ. Produktionen stoppede i 2010 af denne rom.

 

9. 8-year-old Bacardi, Millennium Edition: 5.000 kr.

Bacardi lancerede denne i 2000 for at fejre årtusindeskiftet. Flasken er lavet af krystal, og hver flaske har et certifikat underskrevet af den øverste direktør fra Bacardi. Rom'en har lagret 8 år på sherryfade.

 

8. Rhum Clement 1952: 8.000 kr.

Den ældste rom fra Rhum Clement der var tilbage, da man flyttede produktionen i 1989.

 

7. Havana Club Máximo Extra: 12.000 kr.

Yderst eksklusiv rom lanceret af Pernod Ricard i 2006 og er et blend af forskellige ældre rom lagret på solerasystemet.

 

6. Ron Bacardí de Maestros de Ron, Vintage, MMXII: 14.000 kr.

Kun 1.000 flasker blev der lavet af denne rom, som udelukkende blev solgt til eksklusive barer rundt om i verden.

 

5. British Royal Navy Imperial: 21.000 kr.

I 1655 blev den første navy rom givet i løn til de engelske sømænd. Det sluttede i 1970 og på 40 årsdagen for dette stop, lavede man denne eksklusive rom.

 

4. 50-year-old Appleton Estate, Jamaica Independence Reserve: 45.000 kr.

I 1962 blev Jamaica uafhængig af Storbritannien, og man fejrede dette i 20102  med at lancere denne rom, som efter sigende skal være den ældste fadlagrede rom.

 

3. 1780 Barbados private estate: 60.000 kr.

Det var hos Christie’s i London, at de 12 flasker blev solgt i 2013. De 12 flasker blev fundet under renoveringen af en kælder i Leeds. Man forventede, de kunne indbringe i alt omkring 90.000 kr., men da hammeren faldt, var man oppe på næsten 700.000 kr. for de 12 flasker. Det er seks flasker lys rom og seks flasker mørk rom, som, man mener, er blevet destilleret på Barbados og siden sendt til England i fade. I følge Christie’s, som åbenbart har smagt på flaskerne, har den lyse rom smag af intens creme brulé, honning, kanel og bagte æbler. Den mørke rom har smag af krydret appelsin, vanilje og karamel.

 

2. Legacy by Angostura: 156.000 kr.

Verdens næstdyreste rom som blev lanceret sidste år. 20 flasker blev der solgt i hele verden, hvoraf den ene blev købt af et hotel i Jylland. Men så får man også en rom blandet af 7 forskellige rom, hvoraf den yngste er 17 år gammel. Karaflen, som rom’en opbevares i, er håndlavet i Tjekkiet i krystal. Også æsken er håndlavet, hvilket har taget 56 timer for hver enkelt æske.

 

1. 1940s bottle of J. Wray & Nephew: 360.000 kr.

Mange af de rom, der findes på denne liste, er special-aftapninger i fancy indpakning, som gør prisen høj. Den dyreste er dog en helt almindelig rom, der har prisen, fordi den har kvalitet, alder og ikke mindst fordi efterspørgslen er stor og mængderne mikroskopiske. Efter sigende skulle der kun være 4 flasker tilbage af denne 70 år gamle rom, som blev produceret af J. Wray and Nephew. Rygterne siger, at restaurant kæden Trader Vic begyndte at sælge den i deres restauranter og insisterede på, at kun denne kunne bruges i deres cocktails i 1930'erne.

Kom til stor spansk vinfestival 23+24 september - læs mere her.

Kom til Whisky & Rom festival 9+10 september - læs mere her.

1 af 10 2. Legacy by Angostura:
2 af 10 3. 1780 Barbados private estate:
3 af 10 4. 50-year-old Appleton Estate, Jamaica Independence Reserve:
4 af 10 5. British Royal Navy Imperial:
5 af 10 6. Ron Bacardí de Maestros de Ron, Vintage, MMXII:
6 af 10 7. Havana Club Máximo Extra:
7 af 10 8. Rhum Clement 1952:
8 af 10 9. 8-year-old Bacardi, Millennium Edition:
9 af 10 10. Pyrat Cask 1623
10 af 10 1. 1940s bottle of J. Wray & Nephew
8 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere