Kæmpe test af NAS whisky

Vi tester ikke mindre end 30 NAS whiskyer fra Skotland.

Artiklen er lavet i samarbejde med Whisky & Rom magasinet. Læs mere her. Få første nummer for kun 9 kr. + porto.

NAS står for No Age Statement - altså whisky uden aldersangivelse. NAS whiskyer er på ingen måde noget nyt. Siden starten af 1800-tallet, hvor de gamle whiskykøbmænd etablerede deres forretninger, blev whisky tappet på denne måde. Det første store brand indenfor maltwhisky, Usher's Old Vatted Glenlivet, var også uden alders angivelse. De senere år er der dukket flere og flere NAS whiskyer op på markedet. En del af forklaringen er givet, at man på en række af de store destillerier i Skotland er ved at løbe tør for ældre whisky. Man kan derfor med fordel forsøge at ændre forbrugernes syn på, at god whisky ikke udelukkende er alders bestemt. En god single malt bør altså ikke altid være en 12 års, 15 års, 18 års eller ældre single malts.

Kom til Whisky & Rom festival i oktober -læs mere her

Kom til stor spansk vinfestival i september - læs mere her

Kom til Tysk vinfestival i oktober - læs mere her.

Kom til Oversøisk vinfestival i november - læs mere her.

Alle priser er enten oplyst af importøren eller fundet gennem ledende forhandlere. Der, hvor udsalgssted ikke er nævnt, betyder det, at den pågældende rom typisk kan købes gennem vin- og spiritusforhandlere over det meste af landet.

 

Aberlour A’ Bunadh, Speyside. 60,7%. Pernod Ricard. Pris: 649 kr. BEDSTE NAS Whisky

Cask strenght. Lagret på oloroso fade. En mørk og ganske fyldig dram. I duften blommer og karamel.  I smagen frugtige toner, fudge, espresso og krydderier. Meget koncentreret og med en flot integreret alkohol selvom den naturligt er høj. Givet en whisky, der deler folket. 93

 

The Dalmore King Alexander lll, Highland. 40%. Interbrands. Pris: 1595 kr.

Seks forskellige finishes: Port, sherry, madeira, cabernet, marsala og bourbon. 1992 Dalmore. En mørk sveskeagtig duft. Blommer, mørk chokolade, julekage, kaffe, krydderier og vanilje i smagen. Elegant og blød i stilen. Yderst kompleks. 93

 

Bruichladdich Port Charlotte. 50%. Hans Just. Pris: 499 kr.

40 ppm. Elegant på den ene side og samtidig meget røget i afslutningen. En lys whisky med masser af sød røg i duften og i smagen honning, sød melon, citrus og masser af krydderier. Ganske flot med en lang, vedvarende eftersmag. 93

 

Tomatin Single Malt Cú Bócan Bourbon Edition, Highland. 46%. MacY. Pris: 545 kr.

Lys med lette krydrede toner i duften. Intens i smagen af hvid peber, citrusskal, krydderier og vanilje. Mange lag og en lang afslutning. 92

Isle of Jura Prophecy. 46%. Interbrands. Pris: 549 kr.

Lagret på limousine fad. En intens sødmefuld duft. Sødlige toner med røg, fersken, saltvand, kanel og julekage i smagen. Fyldig malt med en lang, frugtig eftersmag. 92

 

Bruichladdich The Classic Laddie. 50%. Hans Just. Pris: 559 kr.

Islay whisky uden røg. Lagret på bourbonfade. I duften er der orange og citrus, som fortsætter i smagen med akaciehonning, appelsinmarmelade, malt og krydderier. Velbalanceret og den kraftige alkohol fornemmes som en brændende varme i afslutningen. Lang eftersmag. 91

 

Wilson and Morgan Sherry Cask Malt, Islay. 43%. MacY. Pris: 345 kr. BEDSTE NAS KØB

Orangeskal i duften. Intens i smagen af vanilje, sherry, orange, krydderier og honning. Pæn kompleksitet og en lang krydret afslutning. 91

 

The Glenlivet Nadurra Peated Cask Finish, Speyside. 62%. Pernod Ricard. Pris: 599 kr.

Vanilje og let røg i duften. I smagen intens røg, tobak, varme krydderier og vanilje. Den høje alkohol bider godt igen og whiskyen fremstår med en flot balance. Flot lang og vedvarende eftersmag. 91

 

The Glenlivet Nadurra Oloroso, Speyside. 60,7%. Pernod Ricard. Pris: 499 kr.

Mørke sherrytoner i duften. I smagen blommer, lakrids, krydderier, karamel og vanilje. Rund og frugtig med en lang brændende eftersmag. Meget fadpræg. 91

 

Scapa The Orcadian, Orkney. 40%. Pernod Ricard. Pris: 399 kr.

Modnet på amerikanske bourbonfade. Diskret frugtig i duften. En let elegant whisky med orangetoner, let søde toner, vanilje og varme krydderier. Rund, let frugtig afslutning. 90

 

Finlaggan Single Malt Elienor Mor, Islay. 46%. MacY. Pris: 430 kr.

Let krydret i næsen. Honning, hvid peber, julekrydderier, toffee og vanilje i smagen. Flot velbalanceret med en krydret afslutning. 90

 

Bunnahabhain Ceobanach. 46,3%. Altia. Pris: 699 kr.

Ny whisky baseret på, hvordan man oprindelig lavede whisky på destilleriet tilbage i tiden. Lette citrustoner i duften. Nødder, røg, malt, honning, frugtig i smagen. Velbalanceret kompleks med en lang eftersmag. 90

 

The Glenlivet Nadurra First Fill Selection, Speyside. 59,1%. Pernod Ricard. Pris: 599 kr.

Lagret på bourbonfade og cask strenght. Vaniljetoner og citrusskal i duften. I smagen orange, lette krydderier og vanilje. En varm brændende alkohol og lang sødlig eftersmag.  90

 

The Dalmore Cigar Malt Reserve, Highland. 44%. Interbrands. Pris: 895 kr.

Lagret 70 % på Oloroso Matusalem sherryfade og 20 % på amerikansk hvid eg og 10 % på cabernet sauvignon fade. Frugtige toner i duften. En let men krydret whisky med sherrynoter, mocca, peber og vanilje i smagen. Velbalanceret med en lang krydret afslutning. 90

 

Longmorn The Distillers Choice, Speyside. 40%. Pernod Richard. Pris: 549 kr.

Sødlige honning-toner i duften. En flot tekstur med intens smag af toffee, appelsin, brunkage og vanilje. Velintegreret fad og alkohol. Lang krydret afslutning. Savner måske lidt mere dybde i mellemsmagen. 89

 

Tullibardine 228 Burgundy finish, Highland. 43%. Lago. Pris: 399 kr.

Krydret i næsen med især orangeskal, julekrydderier. I smagen mandarin, vanilje, toffee og en mellemlang krydret afslutning. Pænt lavet med en krydret afslutning. 89

 

Wilson and Morgan House Malt Born on Islay, Islay. 43%. MacY. Pris: 380 kr.

Intens røget præg og krydret præg i næsen. Orangetoner, krydderier, peber, røg og vanilje i smagen. Velbalanceret med en lang afslutning. 89

 

Finlaggan Single Malt Cask Strength, Islay. 58%. MacY. Pris: 525 kr.

Intense krydderier i næsen. Citrus, hvid peber, vanilje pakket ind af den høje alkohol, som er pænt integreret. Lang og varm afslutning. 89

 

Tomatin Single Malt Cú Bócan Light Smoke, Highland. 46%. MacY. Pris: 400 kr.

Banan og krydderier i næsen. Meget krydret i smagen med orangetoner og vanilje. Den lidt højere alkohol giver et flot løft. Lang krydret afslutning. 89

 

Benriach Single Malt Batch 1 Cask Strength, Speyside. 57,2%. MacY. Pris: 700 kr.

Mørke, krydrede toner i duften. Den høje alkohol fornemmes med det samme som en brændende fornemmelse, honning, krydderier og frugtige noter. Lang krydret afslutning. 88

 

Finlaggan Single Old Reserve, Islay. 40%. MacY. Pris: 350 kr.

Krydrede toner med let røg i duften. Blød og venlig i udtrykket med frugtige noter, varme krydderier, røg og vanilje. Krydret afslutning.  88

 

Benriach Single Malt Birnie Moss, Speyside. 48%. MacY. Pris: 400 kr.

Kraftigt, røget ung whisky. 4 års lagring og med masser af røg både i næsen og smagen. Spinkel men velbalanceret. Lette, frugtige toner, vanilje og ja røg, røg og røg. Lang afslutning. 88

 

Tomatin Single Malt Legacy, Highland. 43%. MacY. Pris: 290 kr.

Citrus og krydderier i duften. I smagen mandarin, lette krydderier, peber og vaniljenoter. En let og velfungerende dram. Mellemlang afslutning. 88

 

The Arran Malt lochranza Reserve, Highland. 43%. Lago. Pris: 325 kr.

Lys og frugtig i duften. Spinkel og let dram med citrus, vanilje og lette krydderier. Mellemlang afslutning. 87

 

Isle of Jura Superstition. 43%. Interbrands. Pris: 399 kr.

Honningfyldt i duften. Meget frugtig i smagen med orangetoner, honning og citrustoner. En let malt, velfungerende, dog uden at stikke af. 87

 

Tomatin Single Malt Cask Strength, Highland. 57,5%. MacY. Pris: 490 kr.

Brændende alkohol både i næsen og smagen. Den er voldsom og bag den fornemmes krydrede toner, orangeskal, peber og vanilje. Lang brændende afslutning. 87

 

Clan Denny Single Malt, Speyside. 43%. MacY. Pris: 350 kr.

Lette orangetoner i duften. Sødmefuld honning, orange og kryddertoner i smagen. Medium intensitet. Alkoholen er lidt krads i afslutningen. 86

 

Benriach Single Malt Heart of Speyside, Speyside. 40%. MacY. Pris: 315 kr.

Sammenstikning af primært yngre whiskyer. Lys med rå malttoner, lette honning- og vaniljenoter. Strejf af røg fornemmes. Pænt balanceret, men den unge alder fornægter sig ikke. 86

 

The Glenlivet Founders Reserve, Speyside. 40%. Pernod Ricard. Pris: 269 kr.

Lys og gylden i farven. I duften citrus og et strejf af appelsin. Orangetoner i smagen med appelsinskal, pærer, fersken, blomster og vanilje. Typisk frugtig stil, som man ofte forbinder med The Glenlivet. Cremet i eftersmagen. 86

 

Bunnahabhain Toiteach. 46,3%. Altia. Pris: 550 kr.

Meget lys malt. Mere røget i stilen. Virker meget ung, lidt streng i stilen og hvor fadet ikke rigtig har fået lov at influere den. Malt, citrus og røgnoter dominerer. Men savner mere kompleksitet. 83

 

Artiklen er lavet i samarbejde med Whisky & Rom magasinet. Læs mere her.

Kom til stor spansk vinfestival i september - læs mere her

Kom til Whisky & Rom festival i oktober -læs mere her


kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i vintest
Mest læste i vin
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen