Den store påske snapsetest

Snapsen er indbegrebet af dansk frokost kultur og en fast bestanddel til påskefrokosterne fra Gedser til Skagen. Vi har testet en række af de mest gængse snapse

Danskerne har drukket snaps i mere end 500 år og snapsen er vel en af få ting vi i dag kan sige er dansk og en del af vores kultur at indtage til det kolde frokostbord. Og det er vel ganske naturligt for den gyldne drik er fremstillet af kartofler eller korn tilsat krydderier. Råvarer som er indgroet af dansk landbrug. Udbuddet af snapse var et fin blanding af gode gamle travere fra især Aalborg Spritfabrik, et par nye danske snapse i skøn blanding med et par nordiske naboer, som især i de sidste årti har haft sit indtog. Generelt var niveauet højt og ikke mange snapse faldt igennem. Største overraskelse var måske at en række de klassiske snapse i den grad stadig holder og appellerer til bredden af snapsenydere.

Vi har testet i alt 22 snapse.

 

Fakta box

Snapsens serveringstemperatur er efter smag og behag. Mange danskere foretrækker at drikke snapsen iskold hvilket reducerer smagen af produktet. For dem der ikke synes så godt om snaps er dette fint, men dem der vil smage snapsens nuancer bør servere den varmere typisk 10-12 grader.

 

 

 

Aalborg Nordguld Akvavit. 5 stjerner.

En dyrere akvavit lavet på destillat af ægte rav. Tydelig smag af fennikel, sherry, kommen, salt og lidt rosmarin. Lagret på spanske sherryfade hvilket fornemmes og giver en blød og ren snaps i smagen. Kan serveres til kødretterne til frokosten. Flot integreret alkohol.

Alkohol procent: 40

Set til omkring 164 kr.

 

 

Aalborg Dild Akvavit. 4 stjerner.

En meget klar akvavit uden brug af fadlagring. Frisk i stilen med dild og citron. Tydelig duft af dild og meget frisk i smagen grundet citrus. En elegant og mild snaps velegnet til dem som ikke er de store snapsedrikkere. Står godt til især æg og rejer.

Alkohol procent: 38

Set til omkring 120 kr.

 

 

Aalborg Grill Akvavit. 5 stjerner. BEDSTE KØB

Grill Akvavit er lagret på sherryfade og fremstillet af ekstrakt af vaniljebønner og destillat af klassiske nordiske akvavitkrydderier og hyldeblomst. En gylden farve og i smagen en let krydret akvavit hvor især vanilje dominerer. Let sødme og en meget blid akvavit som vil stå godt til stegte retter. En god begynder snaps.

Alkohol procent: 37,5

Set til omkring 120 kr.

 

 

Aalborg Krone Akvavit. 4 stjerner.

En krydret akvavit med peber, koriander, kommen og dild i smagen. server den til kødretterne. Pænt balanceret.

Alkohol procent: 40

Set til omkring 130 kr.

 

 

Ålborg Jubilæums Akvavit. 5 stjerner.

Traditionel snaps dog med mindre brug af fad. Endnu en af klassikerne som stadig holder. Destilleret på dildfrø og med en antydning af anis, vanilje og koriander. En fyldig, fed akvavit, ren i smagen og med en god rundhed der afsluttes flot. Til stegte sild vil den være god ellers til de lidt kraftigere frokostretter.

Alkohol procent: 40

Set til omkring 143 kr.

 

 

Linie Akvavit. 5 stjerner.

Man fornemmer klar egetræsfadet i duften. En rund, blød snaps med smag af brunkage, krydderier, citrus og vanilje. Server den til en stegt sild. Lagret på sherryfade i 18 mdr. hvor en del har været på et skib, der har krydset ækvator.

Alkohol procent: 41,5

Set til omkring 149 kr.

 

 

O.P. Anderson Aquavit Original. 5 stjerner. BEDSTE AKVAVIT

Den svenske konkurrent til vores egne snapse og hvilken konkurrent. En akvavit med smag af kommen, citrus, fennikel og anis. Fadlagret 8 mdr. på fad. En fantastisk balance og en blid, ren og alligevel fyldig akvavit. Fem en halv stjerne.

Alkohol procent: 40

Set til omkring 140 kr.

 

 

Holger Danske Akvavit. 4 stjerner.

En rimelig fed akvavit i konsistensen. Meget kommenpræget og en snaps til silden. Meget hård alkohol. Men lang fyldig eftersmag.

Alkohol procent: 40

Set til 80 kr. hos Skjold Burne

 

 

Aalborg Porse Snaps. 5 stjerner.

En meget anderledes snaps med markant krydret duft. I smagen porse, rosmarin, vanilje og salt. Meget kraftig og en snaps der bør serveres til kraftige oste. For den avancerede snapsedrikker.

Alkohol procent: 40

Set til omkring 120 kr.

 

 

Ækvator Akvavit. 4 stjerner.

Som med den mere kendte Linieaktivitet har denne også krydset ækvator, men har været lagret på Madeira egetræsfade. Ækvator Akvavit har derfor en gylden farve og har en rigtig god blød duft og en smag som er klart blandt de blideste af alle smagte snapse. Fadene dominerer dog meget og den har en let parfumeret eftersmag.

Alkohol procent: 40

Set hos Skjold Burne 140 kr.

 

 

Svendborg Gylden. 4 stjerner.

Duft af kommen og i stilen typisk akvavit med anis og krydderurter udover den massive kommensmag. Tilsat sherry hvilket giver den en blød frugtig eftersmag. Til prisen udmærket snaps, men man savner kompleksiteten som i de bedre snapse.

Alkohol procent: 38

Set til 70 kr. hos Kvickly

 

 

Svendborg Snaps. 5 stjerner. GODT KØB

En blid akvavit i duften og smagen. Kommen, citrus, lette krydderier i smagen. En typisk sildesnaps som fungerer fint og til prisen ganske godt køb. Får en ekstra stjerne for prisen.

Alkohol procent: 38

Set til 70 kr. hos Kvickly

 

 

Holger Danske Guld Akvavit. 3 stjerner.

En mild snaps i smagen med kommen, fennikel og citrus i smagen. Meget sprittet og givet tilsat sherry for at få den gyldne farve. Bør serveres ekstremt koldt står der på flasken og det forstås for det dæmper den meget sprittede smag.

Alkohol procent: 40

Set til 95 kr. hos Skjold Burne

 

 

Argentum Dild Aquavit . 5 stjerner.

Helt nye akvavit fra Den nye Spritfabrik på dild og markedsført som terroir drevet. Man kan derfor se hvor dilden er dyrket på etiketten. Markant dild i duft og i smagen en meget frugtig mild snaps med maser af dild, kommen og en del sødme. En rigtig begynder snaps og kan man lide dild kan de fleste lide denne.

Alkohol procent: 40

Set til 199 kr. hos de større kæder for 0,5l.

 

 

Aurum Guld Aquavit . 4 stjerner.

Lavet på krondild og lagret med egetræ. Man fornemmer egetræet i duften, og i smagen en parfumeret frugtig mild snaps med dild, kommen, vanilje og en del sødme. Mere rund og meget en pæn lang eftersmag.

Alkohol procent: 40

Set til 199 kr. hos de større kæder for 0,5l.

 

 

Kompas Snaps. 3 stjerner.

En krydret snaps meget domineret af kommen men med appelsin, porse og lakrids i smagen. Let sødme i eftersmagen og en fed tekstur. Savner mere elegance.

Alkohol procent: 40

Set til omkring 175 kr.

 

 

Gylden Akvavit. 3 stjerner.

Tysk akvavit. En gylden krydret snaps med smag af karamel, vanilje, kommen og krydderier. Sødlig eftersmag. Til en kraftig frokostret.

Alkohol procent: 40

Set hos Lidl til 75 kr.

 

 

Officers Akvavit. 3 stjerner.

En kommensnaps i den klassiske klare farve. Flot fedme og markant smag af kommen, citrus, fennikel og hvid peber. Alkoholen pænt balanceret og en ganske pæn akvavit især til prisen. En akvavit velegnet til sild.

Alkohol procent: 40

Set hos Lidl til 75 kr.

 

 

Bokkhållarens Akvavit. 4 stjerner.

En kommensnaps i den klassiske klare farve. Intens duft af kommen med anis, fennikel og en let sødme i eftersmagen. Server den til fisk, f.eks. graved laks.

Alkohol procent: 38

Set i Kvickly og Superbrugsen til 120 kr.

 

 

Brännmästarens Akvavit. 4 stjerner.

Mere intens kommen i duften. Kommen dominerer også i smagen med en anelse sød lakrids. Prøv den til en svinemørbrad.

Alkohol procent: 40

Set i Kvickly og Superbrugsen til 120 kr.

 

 

Mäskdrängens Akvavit. 4 stjerner.

Ikke nær så intens i duften. I smagen kommen, citrus og en let sødme. Server den til sild og skaldyr.

Alkohol procent: 40

Set i Kvickly og Superbrugsen til 120 kr.

 

 

Jungfruns Brännvin. 3 stjerner.

En smule brunlig i farven som givet er lidt sherry tilsat. En mild akvavit især med citrus, koriander og krydderier. En let og mild akvavit måske en smule vandig i afslutningen.

Alkohol procent: 38

Set i Kvickly og Superbrugsen til 120 kr.

 

 

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere