100 år gamle vinstokke ødelagt af brande i Chile

Voldsomme brande overalt i Chile har også ramt adskillige vinmarker

Chile oplever for tiden hedebølge med de højeste temperaturer i 60 år, endvidere er der så tørt, at adskillige brande har ramt landet. I vindistriktet Maule er mere end 100 vinmarker berørt og har blandt andet ramt en række af de ældste vinstokke i Chile. Vinstokke over 100 år gamle, typisk med druerne pais og carignan. Bl.a. har Cancha Alegre mistet 6 hektar med vinstokke omkring 120 år gamle og Bisogno Wines har mistet over 25 hektar med 150 år gamle carignan stokke.

Temperaturerne er tæt på 40 grader og det har ikke regnet i måneder, så det er ekstremt tørt og endvidere svært at komme frem til vinmarkerne som ligger ufremkommeligt i det ikke så udviklede Maule. I øvrigt et område som blev hårdt ramt af jordskælvet i 2010.

Også i Colchagua samt i det store vinområde Central Valley er der adskillige brande. Chiles præsident Bachelet har erklæret landet i undtagelsestilstand og kalder brandene de værste nogensinde i Chile.

Peru, Mexico og Spanien har sendt hjælp til Chile, hvor man gør alt for at forhindre brandene i at sprede sig til de godt 450.000 hektar med vin og frugt i Colchagua og Maule.

Kom til stor Fransk vinfestival d. 24 og 25 februar 2017 - læs mere her.

Kom til Italiensk vinfestival 31 marts og 1 april 2017 - læs mere her.

Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere