100 år gammel champagne solgt for 750.000 kr.

En af de sidste flasker af Krug 1915 er blevet solgt på auktion i New York for 750.000 kr.

Det var en yderst eksklusiv smagning der var til salg gennem auktionshuset Sotheby’s i New York. Smagningen gav mulighed for at smage en 100 år gammel Krug fra 1915 i Krugs kældre i Reims sammen med Oliver Krug. Endvidere fik man mulighed for at smage fem årgange af Clos du Mesnil i byen Le Mesnil-sur-Oger. Og derefter en middag på den 3 stjernede restaurant L’Assiette Champenoise. Det var en anonym køber der endte med at betale 750.000 kr. for denne oplevelse.

Der er i dag kun fire flasker tilbage af den sjældne champagne. Champagnen blev lavet midt under første verdenskrig kun få kilometer fra fronten. Vinen blev lavet af Jeanne Krug, da Joseph Krug sad i tysk fængsel i 1914-1920. Under krigen blev byen Reims endvidere bombarderet heftigt og blandt andet blev katedralen voldsomt skadet.

 

Kom til ny stor oversøisk vin festival i København i oktober - læs mere her.

1 kommentar
Vis kommentarer