2016 bliver et vintage år for portvin

Flere af de store huse har netop meddelt de vil deklarere en vintage port 2016

Først var det Symingtons der kom ud med at de vil lancere vintage port 2016 fra deres huse Cockburn’s, Dow’s, Graham’s og Warre’s. I øvrigt den første siden 2011 årgangen. Og nu har det hæderkronede portvinshus Quinta do Noval også meddelt, at de vil lancere en vintage port 2016, både Port 2016 samt den berømte Nacional vintage Port 2016.

Dermed ser 2016 ud til at blive et af de store portvinsår og kun det fjerde siden år 2000, hvor stort set alle har lanceret en vintage port. Flere huse lancerede også en vintage port i 2015, bl.a. Cockburn men da man ikke ønsker at deklarere for mange årgang og ikke for tæt på hinanden valgte mange at vente på at se hvordan 2016 udviklede sig. Og det viser sig nu, at 2016 er bedre end 2015, på trods af at alle i 2015 var yderst tilfredse med årgange. Og flere endda midt i høsten bestemt mente dette måtte ende med at blive en vintage årgang.

Vintage portvin er en portvinstype, der kun laves i de allerbedste år, typisk ca. 3 gange i løbet af 10 år. Den tilbringer kun ca. 2 år på fad, hvorefter den udvikler sig i mange år på flaske, og den er først drikkemoden i relativ sen alder. Hvis man da ikke holder af ung vintage port, som mange er begyndt at foretrække. En vintage port er oftest et blend af forskellige marker og druer som giver netop det udtryk, huset ønsker. Derudover findes der Quinta Vintage som er fra en enkelt vingård/vinmark og normalt er lidt lettere og hurtigere udviklet end traditionelle vintage portvine.

Kom til stor Gin & Cocktail festival 25+26 maj

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen