I følge DOC Prosecco bliver der i år produceret 3.7 mio. hl vin fra de i alt 23.000 hektar i området som ligger i det nordøstlige Italien. Det svarer til 493 mio. flasker mod 440 mio. i 2017. Stigningen skyldes især problemer med vejret sidste år. Derudover forventes der godt 100 mio. flasker fra DOCG Prosecco Superiore. Et område der dækker godt 5.000 hektar og kvalitetsmæssigt er det højeste i området.
Innocente Nardi, som er præsident for Conegliano Valdobbiadene Prosecco er særdeles godt tilfreds med bade mængderne men især også kvaliteten, som I 2018 bliver meget høj.
Med en total produktion på 600 mio. flasker bliver området dermed dobbelt så stor som Champagne. I det franske distrikt forventer man en produktion på 315 mio. flasker fra de 33.000 hektar vinmarker.
Som noget nyt er det nu også tilladt I Prosecco at gemme vin og blande den I nyere årgange, som man I mange år har gjort i Champagne. Man forventer der vil blive gemt omkring 45 mio. liter.
Der arbejdes også på at tillade produktion af en pink Prosecco indenfor de næste år.