Kina vil importere mindre vin over de næste år forudser VinExpo

Kina vil blive det næststørste vindrikkende land i 2016, men en stor del vil være egne vine.

Det er den årlige anerkendte analyse fra Vinexpo, som forudser, at Kina i 2016 vil være det næststørste vinmarked i verden. En vækst på 40% i løbet af de næste år vil flytte Kina op i toppen af vinverdenen. Den helt store vækst er dog allerede sket i de seneste 5 år, hvor det kinesiske markede er vokset med 144%. Også Kinas egen produktion af vin er vokset markant. Fra at være det 10. største vinproducerende land i 2011, forventer man, at Kina i 2015 vil være 6 største og have en større produktion end f.eks. Australien og Chile. Konsekvensen af den større produktion er, at det bliver sværere for udenlandske vine at komme ind i Kina.

Det er det store befolkningstal som gør Kina så store. Forbruget pr. indbygger er stadig lille med kun 1.6 l. årligt. Til sammenligning drikker vi i Danmark omkring 38 l. Men med en befolkning på 1.3 mia. er markedet kolossalt.

Lige nu er USA det største marked med et forbrug på 350 mio. kasser vin årligt. Forventningen er, at Kina i 2016 vil forbruge 250 mio. kasser så der er ikke langt op. Og Storbritannien som pt. er det næststørste marked forventes overhalet næste år. Det britiske marked er faldet flere år i træk og forventes, at falde yderligere 4% de næste år.

Totalt set forventes vinforbruget at vokse med 5,3% fra 2012 til 2016. Det betyder, et forbruget i hele verden vil nå op på 2,87 mia. kasser vin i 2016. Produktionen vil dog falde med omkring 2% og er et udtryk for den overproduktion af vin der igennem flere år er sket.

Læs også: Hollywood vin udsolgt på få timer.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere