Sprøjtemidler fundet i 90% af den franske vin

Et fransk studie viser rester fra sprøjtemidler i 90% af i alt 300 testede vine.

I alt 300 vine fra områderne Bordeaux, Rhone og Alsace blev testet. Alle fra årgangene 2009 og 2010. Testen blev foretaget af Pascal Chatonnet og Excell laboratoriet i Bordeaux. Vinene blev testet for i alt 50 forskellige kemikalier som bruges i vinproduktionen. Nogen vine indeholdt ikke mindre end 9 forskellige pesticider hvor især anti-forrådnelses kemikalier oftest blev fundet. Ingen af de fundne kemikalier oversteg dog det tilladte niveau, men der er en voksende bekymring for hvorledes de forskellige kemikalier reagerer overfor hinanden og virkningen af dette. Et område som ikke er specielt godt undersøgt. Dette udtaler Pascasl Chatonnet til det engelske vintidsskrift Decanter.

Frankrig lancerede i 2008 en plan for en halvering i brugen af pesticider inden år 2018. Indtil videre er der dog intet fald sket og tværtimod er der set en stigning på 2,7% i brugen siden 2008. Man er derfor her i 2013 langt fra at nå dette mål. Det er ikke kun forbrugerne man ønsker at beskytte ved at nedsætte brugen af kemikalier i vin. Især de arbejdere som arbejder i vinmarkerne bliver påvirket af sprøjtemidlerne. I 2012 erkendte den franske regering en direkte sammenhæng mellem brugen af pesticider og risikoen for at få Parkinson syge for arbejdere i vin markerne.

Der er ikke lavet tilsvarende studier i andre vinlande. Men da brugen af kemikalier i vinproduktion sker i det meste af vin verdenen vil dette billede givet vise sig også i de andre vinlande. Undtaget vil selvfølgelig være de vine som er certificeret økologisk dyrket.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere