Direktør-skifte i toppen af Bordeaux

Går fra Mouton Rothschild til Montrose

Hervé Berland signalerer, at det ikke altid har været lige let at arbejde for Rothschild-familien.
Hervé Berland signalerer, at det ikke altid har været lige let at arbejde for Rothschild-familien.

Hervé Berland, der har været administrerende direktør for premier cru-slottet Mouton Rothschild i Pauillac siden 2006, og som har arbejdet for Rothschild-familien siden 1977, kommer ikke til at kede sig, efter at han i denne uge har ladet sig pensionere fra Mouton Rothschild.

Læs også:

Se også: Smag på 300 lækkerier i Nordsjælland

Han er faktisk allerede begyndt som administrerende direktør hos en af konkurrenterne få kilometer væk – nemlig hos Montrose i Saint Estèphe.

Dermed bekræfter 2. cru-slottet Montrose sin evne til at tiltrække direktører fra premier cru-husene til de 94 hektar vinplanter i Saint Estèphe.

Indtil pensioneringen sidste år var det Jean-Bernard Delmas, der tidligere svingede taktstokken hos Chateau Haut-Brion, der var direktør hos Montrose.

- Vi har terroir som et premier cru-slot, og vi vil i den grad søge at udfordre dem hvert eneste år. Hervé Berland vil tilføre os kontinuitet i denne søgen efter at opnå det perfekte, og hans meget store erfaring og forståelse for, hvordan det globale vinmarkede fungerer vil udbygge og cementere Montroses ry internationalt, siger Nicolas Glumineau, der er teknisk direktør hos Montrose.

Læs også:

Se også: Ny østrigsk appellation

Hervé Berland glæder sig over den nye udfordring:

- Jeg kan ikke vente med at komme i gang. Jeg har haft mange vidunderlige år hos Mouton, men jeg ser frem til at arbejde sammen med et nyt hold og til et vist spillerum, når jeg skal træffe beslutninger, siger Berland og signalerer, at Rothschild-familien tilsyneladende holdt ham i temmelig kort snor i hans position som administrerende direktør.

Læs også:

Se også: Robert Parker erkender rod med karakterer til spanske vine

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere