Øv, hvorfor må han smage før mig?

Fnidder blandt vinverdenens mimoser

Misundelsen blandt vinanmeldere kan være udtalt. (Foto: AP)
Misundelsen blandt vinanmeldere kan være udtalt. (Foto: AP)

Man skulle ikke tro, at der var tale om voksne mennesker, men i vinverdenen er der opstået en mindre strid, fordi nogen har fået lov til at smage enkelte vine før andre.

Det er således blevet afsløret, at en række vinanmeldere og vinmagasiner har fået lov til at smage årgang 2007 af Brunello di Montalcino før den officielle præsentation på Benvenuto Brunello i den tredje uge af februar.

Læs også:

Se også: Det prægtige Toscana

Og det har fået en række forsmåede vinkritikere og vin-bloggere til at fare i blækhuset, rapporterer decanter.com.

I et åbent brev til præsidenten for Brunello-Konsortiet skælder den polske vinkritiker, Wojciech Bonkowski, ud over denne ’særbehandling’ til ’få priviligerede’, som får lov til at snig-smage vinene før andre anmeldere.

‘Vi ser med stor vrede og indignation på denne fremgangsmåde’, skriver Bonkowski.

Læs også:

Se også: De store vine: Barolo

Det polske udbrud følger en lignende svada fra den franske vinkritiker, Michel Bettane, der i marts 2011 klagede til Union des Grands Crus de Bordeaux (UGCB) over, at udvalgte journalister fik lov at smage på og offentliggøre anmeldelser af Bordeaux årgang 2010 før den officielle en primeur-uge.

- Det er latterligt og respektløst over for alle os andre, skrev Bettane blandt andet.

Jeg bliver ved
Vinkritikeren James Suckling, der var en af de ‘få priviligerede’, som snig-smagte både Bordeaux 2010 og Brunello 2007 før resten af branchen, er lettere overrasket over den polske harme.

- Jeg har altid smagt den nye årgang af Brunello i det øjeblik, vinene er kommet på flaske og er blevet udstyret med deres DOCG-banderoler. Jeg forstår ikke, hvorfor andre vinkritikere er vrede over, at vi er nogle, der smager vinene tidligere end de officielle presse-smagninger, siger Suckling.

Han har ikke tænkt sig at ændre adfærd for at tækkes anmelder-kollegerne.

- Jeg er taget til Bordeaux og har besøgt slottene og smagt vinene før en primeur-ugen i de sidste 15 år, og det har jeg tænkt mig at blive ved med. Jeg har gennem 30 år vænnet min læserskare til, at jeg publicerer mine smagenoter hurtigst muligt, efter at vinene er smagt, og den praksis har jeg ikke tænkt mig at ændre på, siger James Suckling til decanter.com.

Læs også:

Se også: De svulstige vine

0 kommentarer
Vis kommentarer