Eksorbitante priser truer en primeur-salg

Har Bordeaux-slottene presset citronen for meget?

En enkelt flaske Chateau Latour i 2010-årgangen kostede 9.500 kroner en primeur hos Theis Vine.
En enkelt flaske Chateau Latour i 2010-årgangen kostede 9.500 kroner en primeur hos Theis Vine.

Som ekstrabladet.dk skrev for små to uger siden, er der både blandt slotsejere og vinhandlere enighed om, at prisskruen på Bordeaux ikke må få endnu et nøk op ad med frigivelsen af 2011-årgangen, som regnes for mere jævn end de to foregående årgange.

Og en undersøgelse, The Fine Wine Market Outlook 2012, med deltagelse af 120 repræsentanter for vinhandlere, auktionshuse og investeringsfonde, viser, at selv om markedet for 'fine wine' overordnet ventes at stige med 10 %, og selv om de fineste Bordeaux-vine stadig er førstevalg for investorer og samlere, så er der grænser for, hvad branchen og forbrugerne vil finde sig i fra Bordeaux-producenternes side.

Hvis du vil videre end konklusionerne kan du lære hele rapporten 'The Fine Wine Market Outlook 2012' her.

Sår tvivl om en primeur som salgsmetode
I lyset af faldende priser i løbet af 2011 på de dyreste Bordeaux-vine, langer branchen især ud efter de høje en primeur-priser (forsalgspriser red.).

En primeur-priserne var allerede meget høje for 2009-årgangen, men blev i nogle tilfælde øget med op mod 40 % for 2010-årgangen, således at en flaske Chateau Latour 2010 eksempelvis kostede 9.500 kroner en primeur hos Theis Vine.

Læs også:

Se også: Det klassiske Bordeaux

De adspurgte i 'The Fine Wine Market Outlook 2012' kræver prisfald for 2011-årgangen. Europæerne foreslår et prisfald på mindst 20 %, mens asiaterne mere beskedent ønsker et prisfald på 10 %.

Hele 70 % af deltagerne i undersøgelsen sår tvivl om, hvorvidt en primeur-salg fortsat er en gangbar måde at sælge Bordeaux på, og mere end halvdelen af deltagerne mener, at forbrugernes lyst til at købe Bordeaux er kølnet efter de høje priser under en primeur-kampagnen 2010.

- Bordeaux holder fortsat!
Trods denne tvivl om Bordeaux-vinenes attraktion er udgiveren af online-vinmagasinet Wine Yields, Jackson Taylor, overbevist om, at Bordeaux fortsat er førstevalg for investorer og samlere.

- Trods al balladen og de høje priser – som mange i branchen er enige om har skadet Bordeaux – så kommer man ikke uden om, at vinene er de sikreste kort, hvis man samler på eller investerer i god lagringsegnet vin. Men der er uro i geledderne, og årgang 2011 i Bordeaux skal behandles med omtanke, siger Jackson Taylor til decanter.com.

Læs også: Ugens test -

Se også: De svulstige vine

0 kommentarer
Vis kommentarer