Chateau Latour forlader en primeur-salget

Sælger fremover først vinen, når den er klar til at drikke

Chateau Latour forlader en primeur-salget fra årgang 2012.
Chateau Latour forlader en primeur-salget fra årgang 2012.

Chateau Latour dropper fra årgang 2012 at sælge vin en primeur ( i forsalg red.).

1.-cru-slottet fra Pauillac har meddelt diverse forhandlere, at Latour er med på primeur-vognen for sidste gang i år.

I stedet vil topvinen, Chateau Latour, og andenvinen, Les Forts de Latour, blive solgt, når den er klar til at blive drukket, siger direktør Frederic Engerer til decanter.com.

Læs også:

Se også: Parker øgede Bordeaux-vines værdi med 575 mio.

Engerer motiverer beslutningen med, at man dels ønsker at imødekomme forbrugerens ønske om vine, der er klar til at blive drukket, dels at man ved ikke at sælge rub og stub en primeur får mulighed for at sælge den enkelte årgang over en længere periode.

Chateau Latour er en magtfuld spiller i Bordeaux, og derfor har ingen af de forhandlere, decanter.com har talt med, lagt navn til udtalelser om slottets beslutning om at forlade en primeur-systemet.

Læs også:

Se også: Eksorbitante priser truer en primeur-salg

Forhandlerne er dog ikke overraskede over trækket, da Chateau Latour har udbudt mindre mængder vin en primeur i de senere år for selv at opbygge et lager af egen vin til eksekvering af den fremtidige strategi.

- Hvis Latour har som mål at gøre op med alle vin-spekulanterne, er det positivt. Men det kan blive svært at overbevise forbrugerne om at betale dagens meget høje priser for 1.-cru Bordeaux, hvis vinene først bliver udbudt til salg flere år efter begejstringen, som bliver skabt ved en primeur-smagningerne i april, siger en forhandler.

Vineksperten Jancis Robinson er positiv:

-Det er et meget fornuftigt træk først at sælge vinen, når den er klar til at blive drukket, og François Pinault, ejeren af Latour, har råd til det, siger Jancis Robinson til decanter.com.

Læs også:

Se også: Robert Parker erkender rod med karakterer til spanske vine

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere