Chateau Margaux – nu med skruelåg og biodynamik

Gammel kæmpe går nye veje

Man er aldrig for gammel til at lære noget nyt.
Man er aldrig for gammel til at lære noget nyt.

Økologi og skruelåg kan være vejen frem for det hæderkronede premier cru-slot Chateau Margaux.

- Det er fremtiden, og vi er meget tæt på, at hele produktionen er økologisk – det er et spørgsmål om få år, sagde Chateau Margaux’ administrerende direktør og vinmager, Paul Pontallier, på et seminar i London.

Læs også:

Se også: Stjernestøv til støvlevine

Han præsenterede samtidig 16 vine for udvalgte repræsentanter fra vinbranchen – herunder flere der var frembragt ved alternative dyrkningsmetoder.

De økologiske vine og biodynamiske vine dyrket efter Rudolf Steiner-principper blev af branchefolkene vurderet bedre end vine frembragt ved de konventionelle dyrkningsmetoder.

Skruelåg
Chateau Margaux tager også fat på det kildne emne korkprop eller skruelåg.

Skruelåget er som lukningsmetode fortsat ramt af snobeffekten, der tilsiger, at en god vin skal være lukket med en korkprop, selv om godt 5 % af alle vine med korkprop ender med at have ’prop’, hvor vinen dufter og smager af kork/prop, indelukket og muggent. Det diskuteres også fortsat blandt de lærde, hvorvidt vin kan udvikle sig ens bag et skruelåg og bag en korkprop. Tilhængere af korkproppen mener, at vinen optager ilt gennem proppen, hvilket påvirker udviklingen. Skruelågs-fortalerne siger, at vinen udvikler sig som følge af en række kemiske processer i vinen, og at der er tilstrækkelig meget ilt i halsen på flasken til, at vinen kan udvikle sig over selv mange års lagring.

Læs også:

Se også: Forbrugere vil betale mere for vine med svære navne

Men Chateau Margaux afprøver nu forskellige alternativer til korkproppen på husets andenvin, Pavillon Rouge.

- Vi har alle prøvet at gemme en speciel flaske til den helt rigtige lejlighed og så oplevet den store skuffelse og frustration når det går op for os, at vinen har ’prop’. En anden lukningsmetode vil være velkommen, hvis den er bedre, siger Paul Pontallier til decanter.com.

Chateau Margaux har forsøgt sig med syntetiske propper med et ’katastrofalt resultat’ – så går det bedre med skruelåg.

Læs også:

Se også: Må jeg bede om en McRødvin?

Paul Pontallier havde medbragt flere flasker af Pavillon Rouge 2003 til London. Nogle var lukket med korkprop, nogle med et gennemtrængeligt skruelåg og yderligere flasker var lukket med uigennemtrængeligt skruelåg.

Branchefolkene foretrak vinen fra flaskerne med det uigennemtrængelige skruelåg, og det resultat stemmer overens med test på Chateau Margaux.

- Hvis vi har vedvarende beviser for, at skruelåg er bedre, så kan jeg ikke se, hvordan vi kan undgå at skifte, siger Pontallier.

Men.

En lignende test med en hvidvinen Pavillon Blanc fra 2004 gav et andet resultat.

Her foretrak både branchefolkene og Pontallier vinen, der var lukket med korkprop.

- Det er meget svært at drage en endegyldig konklusion, og hver gang vi laver disse eksperimenter, så er vi ikke enige. Og hvis vi så en enkelt gang er enige, så er det som regel angående emner, hvor vi ikke forventede at være enige, siger Pontallier.

0 kommentarer
Vis kommentarer