Frost udsletter russiske vinbønder

Håber på krisehjælp fra regeringen

Den langvarige russiske kulde har også været hård ved vinavlerne. (Foto: AP)
Den langvarige russiske kulde har også været hård ved vinavlerne. (Foto: AP)

Russiske vinbønder håber på en hjælpepakke fra regeringen for at afværge en krise, efter at den værste vinter i et halvt århundrede har udraderet op mod halvdelen af vinplanterne.

- Vi er på randen af udslettelse, siger en vinavler.

Temperaturen har været nede under minus 30 grader i nogle områder, og i Chateau Le Grand Vostock, ved byen Krasnodar i det sydlige Rusland, hvor gennemsnitstemperaturen i januar normalt er minus én grad, har man 15 dage i træk haft temperaturer på 15-20 minusgrader.

Læs også:

Se også: De svulstige vine

- Vi er på grænsen til hvad vinplanterne kan klare – specielt Merlot er udsat i den vedvarende kulde. Det er blevet en lille smule mildere nu, men hvor stor skaden er, bliver først klart i maj, siger Frank Duseigneur, der er direktør på Chateau Le Grand Vostock.

I den selvstyrende russiske republik Dagestan, hvor Ruslands førende producent af brandy og mousserende vin, Citadel, har sit hovedkvarter er situationen trøstesløs.

- Vi har fået ødelagt 600 hektar med unge vinplanter. De er gået til under det strenge, langvarige frostvejr. Det var planter fra vores mest lovende parceller, siger Oxana Oldakovskaya fra Citadel til decanter.com.

Læs også:

Se også: Varmen truer høsten af isvin

Flere andre russiske vinavlere har fået ødelagt op mod halvdelen af deres vinplanter af den langvarige frost.

Den russiske regering har endnu ikke kommenteret nødråbet fra vinavlerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer