Blandet årgang i Østrig

Vejret drillede også i Østrig. Til gengæld ser de søde vine ud til at blive fremragende

Som i mange andre vinregioner i Europa var 2013 også et svært år for vinbønderne i Østrig. Høsten endte da også 7% mindre end gennemsnittet med i alt 2.25 mio. hl vin. Blomstringen skete to uger senere end normalt og generelt var juni en udfordrende måned med først koldt og vådt vejr efterfulgt af hedebølge. Sommeren var en af de varmeste i Østrig, men også ekstrem tør, hvilket betød at modningen af druerne var et problem.

Da man nåede høst-tidspunktet, var der mange som måtte foretage valget mellem at høste ikke helt modne druer eller tage chancen og håbe på godt vejr og vente på at sukkerindholdet blev højt nok. Og dette præger meget godt årgangen, som givet vil blive en blandet kop te og meget afhængig af høsttidspunkt samt arbejdet i vinkælderen.

Især kvaliteten af den nationale drue Grüner Veltliner vil være kritisk. Områderne Wachau, Kremstal og Kamptal, som netop er kendte for Grüner Veltliner vinene blev hårdt ramt. I Burgenland er det især Blaufränkisch der var udfordringer med, hvorimod druerne til de søde dessertvine fik optimale vilkår med masser af fugt og varme i oktober.

Alt i alt skal man derfor være varsom med vinene fra Østrig, hvor de gode producenter og dem som høstede tidligt, givet vil ende med pæne vine. Men hvor en stor del af vinene vil være meget syreholdige og mangle balancen.



0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere