Lav din egen vin med beholder og en PC

Amerikansk virksomhed sælger en nyudviklet beholder som sammen med en PC giver folk mulighed for at lave deres egen vin

WinePod som systemet hedder, er en 75 liter beholder som både kan fermentere, presse og modne vin og dermed giver mulighed for at lave sin helt egen vin. 48 flasker vin er den maksimale kapacitet og systemet overvåges løbende af et computerprogram, man installere på sin pc som tilsluttes beholderen.

Beholderen er opfundet af Georg Snell fra Californien, som tror på, at der er et voksende marked for ’gør det selv vin’ produktion. Produktet blev allerede opfundet i 2005, men grundet finanskrisen måtte projektet lukkes ned i 2007. En øget efterspørgsel har dog fået produktionen i gang igen. Især spås der en stor fremtid for produktet i Kina.

Selve produktionen er rimelig simpel. Druer fyldes i beholderen, som herefter tilsluttes computeren. Fermentering af druerne og presning vil herefter ske efter de instrukser man giver gennem PC’en. Programmet er dog bygget således op, at dette kan foretages automatisk udfra de nyeste principper i vinproduktionen. Det er dog muligt, at producere vinen manuelt ved at arbejde med temperaturer, længden af fermenteringen, modning etc. Løbende giver sensorer i beholderen målinger af temperatur, sukker og syreindhold i vinen. Efter et par måneder er vinen færdig og kan flaskes.

Læs også: Kinesere dominerer kendt vinauktion

Beholderen og software koster omkring 25.000 kr. Her til kan tilkøbes 30 liters fad, flaske sæt og udstyr til at flaske vinen, gær, enzymer samt forskelligt udstyr til brug for vinproduktionen. Et fuldstædigt system inkl. druer (Cabernet Sauvignon, Pinot Noir, Syrah, Chardonnay eller Sauvignon Blanc) kan købes i USA for 45.000 kr. Men kræver i givet fald at man bor i nærheden så druerne er friske når man modtager dem.

Det er en ikke ubetydelig investering, så der skal trods alt laves nogle flasker før den er tjent ind. Der forlyder endvidere intet om kvaliteten af den vin som kommer ud i den anden ende.

Læs også: Blandet årgang i Østrig

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere