Rhone går mod strømmen

Det nordlige Rhone går mod strømmen og vinene ser ud til at blive fremragende i den ellers svære 2013 årgang

Philippe Guigal, vinmager fra vinhuset Guigal har til drinksbusiness.com fortalt, at man forventer sig meget store og flotte vine i det nordlige Rhone fra 2013 årgangen. En melding som står i kontrast til meldinger fra det sydlige Rhone og resten af Frankrig, hvor det generelt har været et svært år.

Det startede ellers ikke så godt i 2013 med en meget sen blomstring og køligt regnfuldt vejr i juni. Blomstringen var en måned senere end normalt og da man vurderede potentialet i druerne i starten af august, viste den kun 8% alkohol. Men varmen kom og konditionerne indtil høsten var nærmest perfekte i den nordlige del af Rhone dalen.

Især fremhæves de hvide vine fra Condrieu og St. Joseph som vil have en flot struktur og en flot syre grundet kølige nætter i september. De røde vine vil have en alkohol på lidt over 13% og med rigelig fenolsk modenhed, som især er vigtigt for vinene i det nordlige Rhone. Og som giver dem farve og tannin. Philippe Guigal vil ikke lave sammenligninger med tidligere år, da han mener årgangen er helt sin egen. Det er sorte og store vine, som han udtrykker det, med en yderst flot struktur. Bærerne var meget små og mængderne derfor op til 25% mindre end normalt.

Læs også: Lav din egen vin med beholder og en PC

Côte-Rôtie modnede hurtigere i år end i Hermitage og det er sjældent, da der normalt er lidt køligere i det nordlige. Høsten sluttede d. 15. oktober og dagen efter startede regnen, så også her var timingen perfekt.

Dette understøttes af Maison Chapoutier som melder om perfekte druer og enkeltmarksvinene i Hermitage vil ifølge Michel Chapoutier blive fremragende.

I det sydlige Rhone havde især Grenache druen det svært i år, da den ikke modnede ordentligt. Grenache udgør en væsentlig andel af de fleste rødvine og tilfører normalt krydret smag og alkohol til vinene. Mouvedre og Syrah klarede sig pænt. I et sydlige Rhone var det et køligt forår, senere blomstring og især en meget tør sommer som har hæmmet modningen af Grenache druerne. Vinene fra Châteauneuf-du-Pape vil nærmest få et pinot-agtig udtryk i smagen, udtaler Chapoutier. Dette er typisk når man har udfordringer med Grenache og må høste denne drue senere end normalt.

Læs også: Blandet årgang i Østrig

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere