Verdens ældste vinkælder fundet

Arkæologer har fundet en 3700 år gammel vinkælder i ruinerne af Kana'an paladset i Israel

Kælderen som indeholdte 40 keramikkrukker som hver kunne indeholde 49 liter vin, blev fundet nær byen Nahariya i det nordlige Israel. Kemiske analyser er nu med til at fastlægge, hvorledes man producerede vin for 3700 år siden. Blandt andet kan man fastslå, at det primært var søde vine som blev produceret og givetvis gemt til specielle lejligheder i paladset.

Andrew Koh fra Brandeis Universitetet fandt endvidere spor af ingredienser som honning, mynte, enebær og kanel bark, hvilket kan indikere man har brugt disse til at krydre vinene. Alle krukkerne var i øvrigt lavet på samme vis, hvilket også givet betyder, at de er lavet af samme pottemager. Og derudover har analyser vist, at hver krukke indeholdte den samme opskrift af vin, hvilket indikerer at man har formået at producere vin på en meget konsistent facon.

Patrick McGovern fra Pennsylvania Universitetet, som er ekspert i oldtidens vinproduktion tillægger fundet stor værdi, fordi man nu får mulighed for yderligere at kunne undersøge vinproduktionen i oldtidens Kana'an. Teknikker som siden spredte sig til Egypten og siden til Europa.

Læs også: Lille men god god årgang i Tyskland

0 kommentarer
Vis kommentarer