Verdens ældste rom under hammeren

12 flasker rom fra 1780 vil blive solgt på auktion i London

Det er hos Christie’s i London, at de 12 flasker vil komme under hammeren d. 12-13 december. De 12 flasker blev fundet under renoveringen af en kælder i Leeds tidligere på året. De forventes at indbringe i alt omkring 90.000 kr. og det er dermed den ældste rom der nogensinde er solgt på auktion.

Det er seks flasker lys rom og seks flasker mørk rom, som man mener er blevet destilleret på Barbados og siden sendt til England i fade. I følge Christie’s, som åbenbart har smagt på flaskerne, har den lyse rom smag af intens creme brûlée, honning, kanel og bagte æbler. Den mørke rom har smag af krydret appelsin, vanilje og karamel.

Sammen med de 12 flasker rom sælges 157 flasker sjælden Madeira. Blandt andet en flaske “Terratez” JCA &CA fra 1715,som efter sigende skulle være den ældste eksisterende flaske Madeira. Denne flaske forventes at indbringe omkring 25.000 kr. Auktionen er i øvrigt en velgørenhedsauktion og vil støtte Geraldine Connor Foundation.

Læs også: Vin gør din sæd bedre

Læs også: Weekendens bedste vine

0 kommentarer
Vis kommentarer